GroupM regnskab: Fremgang på over 60 procent

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Flot fremgang til GroupM, som skyldes, at de seneste 3 års investering i data og techforme nu bærer frugt.

Sidste års tilbagegang på bundlinjen hos GroupM med over 50 procent, er i det nye regnskab blevet til en fremgang på over 60 procent.

Fremgangen skyldes bl.a., at de seneste 3 års investering i data og techforme, som ifølge adm.dir. Jonas Hemmingsen nu har båret frugt.

”Den digitale transformation er en realitet hos os og vores kunder og vi forventer fortsat at skulle investere betydeligt i data og tech, og ikke mindst i udvikling af vores medarbejderes kompetence”.

En af de nye tiltag GroupM har foretaget er at indgå et strategisk samarbejde med IBM, som skal ’bringe kunstig intelligens til anvendelse i mediaplanlægningen og eksekveringen’.

Omsætningen hos de enkelte GroupM brands har været pæn bortset fra MEC, som har en tilbagegang på 11 procent.

Det skyldes ifølge ledelsesberetningen, at kunderne har ændret adfærd fra at bruge traditionel massekommunikation til at bruge målrettede digitale kanaler, hvilket betyder en mindre spending hos kunderne.

Det er lykkedes for Maxus at vende et underskud på omkring 2 mio. kr. på den primære drift til et underskud på omkring en halv million kroner.

Her er forklaringen ifølge ledelsesberetningen, at der er kommet nye kunder på både lokalt og nordisk plan samt at det er lykkes at sælge mere til eksisterende kunder.

Til trods for forbedringen på bunden skriver Maxus i beretningen, at 2016 har været præget af et bureau i forandring fra at være et lille bureau til et mellemstort bureau – man gik fra 24 til 35 medarbejdere – som betød investeringer i medarbejdere, teknologi, faciliteter etc.

Regnskabstal for GroupM 2016

  • Bruttoavance 432,708 mio. kr. +9%
  • Bruttoavance pr. medarbejder 1,084 mio. kr. +2%
  • Lønandel 52,5 (53,7)
  • Resultat før skat +17,226 mio. kr. +63%

Regnskabstal Mediacom 2016

  • Omsætning 615,598 mio. kr. +3%
  • Primær drift 3,545 mio kr. (1, 013 mio) 249%

Regnskabstal for Mindshare 2016

  • Omsætning 361.796, +18%
  • Primær drift +4,607 mio. kr. +3%

 Regnskabstal MEC 2016

  • Omsætning 432,802 mio. kr. -11%
  • Primær drift -554.000 kr. (-1.267)

Regnskabstal Maxus 2016

  • Omsætning 208,832 mio. kr. +10%
  • Primær drift -457.000 kr. (-2.178.000)