Af Finn Graversen fg@kabelmail.dk

Guava har skiftet markedsplads på First North børsen. Håbet er, at det vil hjælpe på handlen – og det har aktien i den grad brug for. En aktie koster nu blot 35 øre og bureauet er blot 40 mio. kr. værd.

Danmarks eneste børsnoterede bureau, Guava A/S, der hidtil er handlet på First North, rykker nu en klasse op i First North Premier.

For at være noteret her stiller det øgede krav til virksomhederne, som derved kan rykke endnu tættere på hovedmarkedet på Nasdaq OMX. First North vurderer, at virksomhederne i den nye gruppe vil opnå større synlighed og højere troværdighed hos investorerne.

Guava er det første danske selskab, der indtræder på den nye markedsplads, og hos bureauet håber man på, at det kan tiltrække nye investorer. Hvilket i den grader noget, som selskabet kan have brug.

Guava har nemlig inden for de seneste par uger taget endnu et dyk, og har nu en så lav kurs, at skulle man købe en enkelt aktie kontant, ville der ikke være gangbar mønt til at gøre det, idet dagens kurs på 35 øre er tættere på den udgåede 25-øre.

Aktien er således faldet med over 90 pct. siden sommer, og bureauet har nu en samlet markedsværdi på ikke mere end 40 mio. kr.

En af årsagerne til faldet er, at en del i ejerkredsen – bl.a. Peter Forchhammer – har fået sat deres aktier på tvangssalg.

Hvorfor aktien er faldet yderligere inden for de seneste uger, har adm. dir. Brian Mertz Pedersen ikke nogen præcis forklaring på.

“Der handles ikke mange aktier, og derfor er kursen meget volatil, Der skal ikke meget til at få den til at hoppe den ene eller anden vej”, siger Brian Mertz Pedersen.

 

Kommentarer

  1. Ufatteligt at der ikke er nogle, der stopper mandens løgn historier. Hvor er bestyrelsen og revisionen henne?

  2. Det er en værre omgang gøgler-pladder Hr. Mertz braldrer af… Det er helt ufatteligt at et firma, som for 2 år siden havde de bedste muligheder, er smuldret under ledelse af en inkompetent bestyrelse.

    Som tidligere medarbejder følger man selvfølgelig med løbende og man ser da også sine gamle kolleger (=syngende fugle) af og til.

    Hvis jeg lige zoomer ud og anskuer situationen fra et noget bredere perspektiv (finanskrise, markedstrends, kundetilgang/flugt, etc.) så kommer der meget snart en ny person ind i Guavas forretning. Manden med leen…

  3. Også jeg er tidligere medarbejder og jeg kan kun tilslutte mig, hvad der allerede er skrevet. Dog er jeg ikke helt enig med den anden “tidligere medarbejder” i, at virksomheden for 2 år siden havde de bedste muligheder. Det er bestemt ikke alle opkøb jeg kan tilslutte mig, eller for den sags skyld, betingelserne hvorpå man har opkøbt.

    Problemet med Guava er dog ledelsen. Alt har de gjort forkert.

    Det er brandærgerligt for de selskaber, som Guava har købt i England. Det var faktisk gode sunde forretninger og nu bliver de hevet med ned i det sorte hul, grundet en inkompetent ledelse.

  4. Utroligt mange mennesker – inklusive “tidligere medarbejdere”, med den agenda de nu end måtte have – har ufatteligt travlt med at lægge Guava i graven. Det tangerer det perfide, og de vildeste rygter bliver bragt til torvs. De har imidlertid gjort regning uden vært: Givet, der har været – og er fortsat – en udfordring, i form af tilpasning til den nuværende markedssituation, men faktum er blot, at langt de fleste firmaer i DK agter at allokere budgetterne fra offline til online i 2009. Integrationen mellem de respektive business units i Guava er snart på plads, og DK kan omsider få det online bureau det fortjener.

  5. Meget snak om at ‘allokere budgetterne online’.
    Men sker det virkeliges?

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club