Guava skal hjælpe svensk modemærke i sociale medier

FiG

Modehuset ønsker både at styrke sin internationale tilstedeværelse i de sociale medier og styrke sit digitale image.

Tiger of Sweden har netop igangsat et strategisk projekt, som skal være med til at sikre en bredere tilstedeværelse i de sociale medier. Projektet er en del af en generel internationalisering af Tiger of Sweden, og skal munde ud i et kreativt digitalt univers, som skal styrke modebrandets digitale image.

Til athjælpe med projektet har Tiger of Sweden valgt Guava|Netbooster.

Til at starte med har bureauet hjulpet med at udvikle strategi, indhold og design til selskabets Facebook profil.

”For et brand som Tiger of Sweden er det et naturligt valg at være stærkt repræsenteret i de sociale medier. Brandet har høj interesse hos kunderne og masser af gode historier at fortælle. Kunsten er at lægge en klar strategi fra starten, så vi sikrer, at den digitale tilstedeværelse støtter op om brandets værdier og altid er relevant, brandende og interaktionsskabende,” Andreas Suhr, Client Manager hos Guava|Netbooster.

Hos Tiger of Sweden er forventningerne høje, og særligt mulighederne for at interagere mere med kunderne ses som en kærkommen chance., siger:

”Hos Tiger of Sweden står vi overfor en internationalisering og en igangværende udvikling af vores brand. Vi ønsker derfor en bred strategisk tilgang til blandt andet de sociale medier, hvor vi kan levere fedt og relevant indhold til vores kunder. Vi ønsker, at vores kunder skal få del i den kultur, der omgiver Tiger of Sweden. Vi har så meget vi gerne vil dele og glæder os derfor til at komme i gang,” Anders Rahr, E-Commerce manager hos Tiger of Sweden.