Tænk over det engang. Hvad er det, bureauer og annoncører er gode til?
De kan iscenesætte, præsentere – de kan tale. De kan skubbe produkter ud til forbrugerne.
Men verden forandrer sig og er der virkelig brug for de egenskaber fremadrettet?
Der er f.eks. noget, der hedder sociale medier, og vi ved det godt. Derfor går alle rundt og leder efter bud på, hvad det nu lige er, vi skal kunne for at møde fremtidens udfordringer inden for markedsføring.
Et bud kom søndag sidst på eftermiddagen i Cannes, og det handlede bl.a. om, at bureauer og annoncører skal lære at lytte meget mere.
Buddet kom fra den australske brandkonsulent og blogger, Simon Mainwaring, som havde fået selskab på scenen af Alec Ross, der er senior rådgiver i innovation hos USA’s udenrigsminister, Hillary Clinton.
Den titel lugter af Obama – sidste års store Cannes-vinder – og selvom han ikke havde målrettede marketing-pointer at give det pæne fremmøde, så kunne han det med et eksempel underbygge, hvad sociale medier kan spille af rolle.
Mens han stod på scenen var det næsten præcist et år siden, at en iransk kvinde, Neda, blev dræbt i sammenstød mellem demonstranter og iranske sikkerhedsstyrker i forbindelse med protester over det netop overståede valg.
Et billede taget med en mobiltelefon i et lukket land bragte på 48 timer Neda fra anonymitet til global opmærksomhed og et symbol på diktaturet og undertrykkelsen.
Pointen var, at sociale medier er en magtfaktor i verdenspolitikken. Og de er ukontrollable.
Det samme gælder for virksomheder.
Og forbrugerne vil ikke bare have produkter og nye widgets.
De vil have mening i en verden med information overload. De vil have en bedre verden. De vil have gennemsigtighed og konsistens. De vil have omtanke og fællesskab. De vil have dialog og dybt engagement.
Og så er de i øvrigt i gang med at blive forbundet på kryds og tværs i hele verden af et stort antal sociale medier og mobiltelefoner. Se blot på Neda.
Alec Ross fortalte, at der på det år, han har været ansat i udenrigsministeriet, er kommet 600 mio. mobiltelefoner mere, og han sidestillede den igangværende udvikling med dengang i 1455, hvor opfindelsen af trykpressen bragte Europa ud af den mørke middelalder.
Simon Mainwaring konstaterede, at den, der ejer en relation, ejer alt.
Annoncører skal lære at blive arkitekter i communities, og bureauer skal være daytradere i sociale emotioner. D.v.s. at de skal kunne reagere løbende på, hvad der sker i verden.
Alt hvad vi ved om marketing skal vendes på hovedet, og succes defineres af kvaliteten af lytningen. Det er annoncørerne begyndt at forstå og de lytter bedre end bureauerne, som ifølge Simon Mainwaring ikke helt har forstået det endnu.
“Det er turbulente tider generelt for kapitalismen. Men forandringerne for reklame er langt mere dybtgående og omfattende end den økonomiske krise. Intet bliver som før – heller ikke når økonomien vender igen,” sagde Simon Mainwaring.
