Har du tid? 11 min. lang Johnny Walker film topper viralt

Peter Engholm
25@mail.dk

På Top5 fra Be On ses en kending fra danske reklamer. Dertil kommer hunde og katte på en vedkommende måde. Øverst er et langt væddemål fra Johnnie Walker.

Film, der først og fremmest appellerer til vores følelser, har stået stærkt i billedet de senere år. Men vi skal ned på 4. pladsen – og med lidt god vilje også 5. pladsen – på listen fra Be On over de bedste videoer for november måned for rigtigt at få stimuleret følelser.

Det sker i filmen om hunde og katte, der bliver en del af livet hos mennesker, som gennemgår livskriser.

Længere oppe på listen, som nr. 2, finder vi ham-der-fra-3-mobil. Yes, Snoop Dogg, der får indbrud af hende-der-fra-Seinfeld, altså Julia Louis-Dreyfus. Det er folkekomedie, det er en konkurrence, og det virker tilsyneladende.

Øverst på listen er Johnnie Walkers Blue Label-film med skødesløs lækkerhed i rigelige mængder. Godt 11 min. lang – listens i særklasse længste – men hvert sekund værd, lover Be On. Filmen viser, hvor langt brandet er kommet – uden at vinke rødderne farvel.

1. Johnnie Walker: Blue Label presents Jude Law in ‘The Gentleman’s Wager II’

Det skotske whisky brand, Johnnie Walker, oser af stil og maskulinitet i filmen ’Gentleman’s Wager II’, der har Jude Law, Giancarlo Giannini og Zhao Wei på rollelisten.

To mænd indgår et væddemål om en vintagebil, og Jude Law tager på et eventyr fra det sydlige Italien til Monte Carlo. Den 11 min. lange video er den længste af denne måneds Top5, men er hvert sekund værd.

Nogle fortællinger kan ikke forhastes, og hvem ved dette bedre end skaberne bag den verdenskendte whisky. Brandet blev nemlig til, efter John ”Johnnie” Walker begyndte at sælge whisky i sin købmandsbutik i Ayrshire, Skotland.

De luksuriøse omgivelser i denne video og det stjernespækkede cast fortæller, hvor langt brandet er kommet – og det er fortsat tro mod sine rødder.

https://www.youtube.com/watch?v=oRjyjMg11VU

2. Old Navy Presents: Snoopin’ Around

Den amerikanske forhandler af tøj og tilbehør, Old Navy, skaber en anderledes Thanksgiving- og Black Friday-kampagne med sit spot med Snoop Dogg, Julia Louis-Dreyfus og Kumail Nanjiani … og en mio. dollar, der foræres væk.

Brandet har valgt en mindre konventionel kampagne til budskabet om, at en af de første 50 mennesker i kø foran den lokale Old Navy butik har en chance for at vinde bemeldte million.

To amatørrøvere i Snoop Dogs bolig finder ud af, at der er en langt nemmere måde at få pengene på – hos Old Navy.

Kampagnevideoen havde på sine første fem dage over fire mio. views, og det understreger den vellykkede, kreative tilgang til juletiden.

3. Star Wars: Battlefront – Become more powerful

Kampagnen for det nye Star Wars: Battlefront-spil demonstrerer, hvor udbredt og magtfuld en fanbase, denne form for franchise har.

Filmen indledes med en ung kvinde i en tegneseriebutik, der læser et Star Wars-magasin for så at forsvinde – kun efterladende sit tøj. Det samme sker for andre personer i andre situationer, bl.a. i et køkken, hvor kvinden er spillet af Anna Kendrick.

Kampagnevideoen giver et perfekt billede af, hvordan den dedikerede fanskare vil reagere på lanceringen af spillet – ved at blive suget ind i dets univers.

Siden lanceringen den 9. november har videoen haft over 6 mio. visninger.

4. Battersea Cats and Dogs: Who Needs Who?

Battersea Dogs & Cats Home demonstrerer, at mennesker i lige så høj grad som dyr har brug for at blive reddet.

Videoen handler om mennesker, der i livskriser adopterer et husdyr, og den tackler bl.a. et tabubelagt emne som depression med positivitet.

Cats and Dogs Home mestrer her kunsten at skabe sympati og skabe opmærksomhed omkring dyr, der ikke har noget hjem.

På YouTube får kampagnen mange positive kommentarer for sin ærlige tilgang og portrætteringen af individer i modgang. Derudover har videoen inspireret mange til at dele deres personlige historier online og altså derved forstærke historien. 

5. KFC – #FriendshipBucketTest

Venner får os igennem de hårdeste tider. Samtidig er julen den tid på året, hvor vi er mest taknemmelige for vores familie og venner – og dét tapper KFC ind i.

I de 30 sek, videoen varer, ser vi ægte kunder, der quizzer i venskab via spørgsmålet ”Hvad er den sødeste ting, du har gjort for mig?”.

#FriendshipBucketTest vindes ved at gætte svaret, og det belønnes med en ekstra spand.

BBH London og instruktøren MJ Delaney står for filmen, der er sød, simpel og – vigtigst af alt – shareable.

Ved at dele feel-good stemningen er spottet blevet set næsten 150.000 gange, siden det gik live den 16. november. Hashtagget har desuden fået en masse opmærksomhed på diverse sociale medier, hvor venner udfordrer hinanden.