Statsministerens tryk på valgknappen var den perfekte optakt til konferencen om Politisk Marketing, som Geomatic og Dansk Erhverv afholdt på Borups Højskole i København, tirsdag.
Og fra bureauer og medier var der input til ikke hvem, men hvordan et valg kan vindes – og hvis ikke dette valg, så det næste.
Afsenderne var bl.a. direktør i Mindshare, Dennis Pedersen, politisk analytiker på Politiken Sigge Winther Nielsen og Søs Marie Serup, tidligere rådgiver for Venstre.
Set på tværs af indlæggene er her fem muligheder for at få vælgernes stemmer – måske ikke alle lige nye eller overraskende – men altså bud fra nogle af eksperterne:
Hjerneforskning vil erstatte meningsmålinger og fokusgrupper.
Partierne har i årevis brugt meningsmålinger og fokusgrupper til at finde ud af, hvad der optager vælgerne, og hvordan de skal kommunikere til dem. Udfordringen er, at vælgerne ofte lyver over for enten andre eller sig selv i sådanne analyser.
Derfor vil vi i stigende grad se partierne bruge hjerneforskning for at finde ud af, hvor vælgerne står, og hvordan budskaber skal leveres for at flytte dem til at stemme på et bestemt parti.
Vinderne? De, der kan fortælle de bedste historier.
Mange – især unge – sætter sin stemme på det parti, som de oplever som mest professionel eller som f.eks. har de bedste rådgivere.
Derfor gælder det for et parti at fortælle historier om, hvorfor de gør, som de gør. Søs Marie Serup nævnte som eksempel, at Socialdemokraterne ved sidste valgkamp gjorde en dyd ud af, at de gik ud og stemte dørklokker.
Det blev til en historie om, at de gjorde ligesom Obama, og det fik de meget optur på til trods for, at det er en ældgammel skik at gå ud og stemme dørklokker i Danmark.
Få andre til at fortælle dine historier.
Som i almindelig marketing er det meget bedre at få andre til at fortælle, hvor godt dit budskab/produkt er, end når du selv fortæller det.
For vi stoler ikke på autoriteter, men på vores venner.
Det er derfor, at politikerne med Søs Marie Serups ord ”går bersærk på de sociale medier. De håber, at budskaberne bliver fortalt videre.”
Sympati frem for ideologi
Vælgerne stemmer i mindre grad efter politisk ideologi og i langt højere grad efter, hos hvilken topkandidat, deres sympati ligger.
Sigge Winther Nielsen fortalte om en test, hvor man spurgte vælgere om de ville stemme på rød eller blå blok.
Til halvdelen af de adspurgte, var der et billede af Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt.
Til den anden halvdel var der intet billede. Resultatet blev, at 3 procent flere af de, der så et billede af de to statsministerkandidater, ville stemme på rød blok. Konklusion: Lars Løkke koster 100.000 stemmer til blå blok.
Hvis man skal styrke en partileders brand hos befolkningen, handler det om at tage udgangspunkt i folks grundopfattelse og så lægge en kampagne ovenpå, som folk opfatter som sand.
Eksempelvis mener Søs Marie Serup ikke, at det lykkedes særlig godt for socialdemokraterne at forsøge at fortælle historien om Helle Thorning-Schmidt som datter af en enlig mor i Ishøj. Historien var sand, men vælgerne købte ikke historien, fordi Helle mere blev opfattet som Gucci-Helle.
Også Venstre havde en udfordring i 2007, da man ønskede at give et mere ’blødt’ billede af Anders Fogh Rasmussen for at få fat i de kvindelige midtervælgere. Man sendte ham på besøg i en børnehave. Men den virkelighed købte de kvindelige vælgere ikke.
Langt bedre gik det, da Fogh blev sendt ud at løbe med forskellige målgrupper, for vælgerne vidste at han løb i forvejen. Så han kom ud at løbe med børn fra et julemærkehjem og med indvandrerpiger.
I en valgkamp handler det om at mobilisere marginalvælgerne.
Det gør man ved at kommunikere konkrete løfter for det er nemmere at støtte op om en konkret sag end at støtte op om et helt parti, mente Dennis Pedersen.
I øvrigt skal vælgere – ligesom forbrugere – have budskaberne ind flere gange. Det blev nævnt på konferencen, at vælgeren – især en tvivler – skal høre det samme budskab mindst syv gange før det er forstået.
Derfor er der en grund til, at politikerne gentager deres budskab igen og igen – næsten uanset, hvad de bliver spurgt om.
