Der er priser til de bedste kreative, til de bedste film, til de bedste apps og …you name it. Nu er der så også priser til de bedste fundraisere.
Det er indsamlingsorganisationernes brancheorganisation Isobro, der i går på en fundraising konference i København uddelte fire priser til de dygtigste fundraisere og bedste kampagner i Danmark.
Begrundelsen for priserne, er at man gerne vil ’ sætte fundraising på dagsordenen og inspirere de mennesker, der hver dag arbejder på at skaffe midler til blandt andet velgørende og kirkelige organisationer’ lyder det i pressemeddelelsen.
De fire vinder-organisationer blev
- Folkekirkens Nødhjælp, der vandt i kategorien bedste fundraising-kampagne med kampagnen: Livline til Malawi.
Kampagnen blev lavet i samarbejde med Bilka, hvor man indsamlede14 millioner kroner. Indsamlingen skete via Bilkas kunder, medarbejdere og leverandører blandt andet med salg af bamser, armbånd og indkøbsposer. - ADRA, der vandt i kategorien bedste NGO-kampagne med: Kapitalflugten Ibis.
Elementerne var blandt andet en filmpremiere på en tre minutter lang film på Facebook, hvor folk blev opfordret til at skrive under mod kapitalflugten på16 milliarder kroner, der ifølge kampagnen hver dag forsvinder ud af verdens fattigste lande. Resultatet var flere end 7000 underskrifter – hvoraf 5000 var unikke leads. I alt nåede kampagnen flere end 370.000 unikke personer på Facebook – og omkring 1500 likes på Ibis’ side.
- Bedste fundraiser. Det blev Thorkild Høy og Kristina Villén fra ADRA, der vandt, fordi de siden 2009 har skaffet 300.000 kroner til ADRA Danmarks arbejde i Burundi.
- Læger uden Grænser, der vandt i kategorien Årets innovative tiltag for: Gode intentioner redder ikke liv.
Med kampagnen sætter organisationen fokus på det faktum, at uden reel økonomisk støtte, kan dens medarbejdere ikke redde liv i verdens brændpunkter – et kontroversielt budskab i en tid, hvor det er gratis at brande sig selv på sociale medier.