Her er årets bedste reklamefilm

Peter Engholm
peter@bureaubiz.dk

Ifølge Cannes: Tre arbejder delte Grand Prix’erne i Film Lions og Film Craft. Den ene er næsten perfekt, den anden bryder reglerne i en usexet kanal, mens håndværket rammer hjertet. Se alle film her.

Et produkt med lav involvering i en forhadt kanal – jo, oddsene var imod forsikringsselskabet Geico og dets preroll-film. Og bedre blev det ikke, at man placerer sit logo midt i billedet fra start af.

Men når det udføres med så megen humor, at juryen også griner af filmen den 20. gang, de ser den – så fortjener Unskippable: Family fra The Martin Agency en Grand Prix i Film Lions, i non-tv.

https://www.youtube.com/watch?v=pvcj9xptNOQ

Film er Cannes Lions’ ældste kategori – og DNA. Det er uforandret en stor kategori med over 3000 indsendte arbejder. Dertil kommer godt 2200 indsendelser i den nært beslægtede Film Craft Lions

Juryerne uddelte lørdag aften i Cannes 3 Grand Prix’er i de 2 kategorier – fordelt på 3 forskellige bureauer fra 3 forskellige lande.

Film-juryen belønnede det langtidsholdbare – udover filmen, man kan blive ved med at grine af, blev det blandt tv-reklamerne til Grand Prix for den, hvor man opdager nye ting også 10. gang, man ser den:

Leicas smukke film 100, fra F/Naxca Saatchi & Saatchi São Paulo, tager på smukkeste vis seeren gennem 100 års fotografier via tableauer.

100 fik også to guldløver i Film Craft, men Grand Prix’en i denne kategori gik til Monty’s Christmas for Johh Lewis, fordi den – udover at have en strålende idé og være fantastisk eksekveret, forstås – gik lige i hjertet på juyren.

En julekampagne for et stormagasin – det minder ret så meget om sidste års flerdobbelte Grand Prix-vinder fra Harvey Nichols, og bureauet er endda det samme – Adam&Eve DDB, London – men denne gang er drivkraften ikke egoisme, men en drengs fantasi.

https://www.youtube.com/watch?v=iccscUFY860