De tre danske brands, der ligger højest på listen over de mest værdifulde brands i verden i 2014 er Mærsk, Arla og Danske Bank.
På den internationale liste fra britiske Brand Finance kryber disse brands op på henholdsvis en plads som nr. 372, 444 og 498.
Det bemærkelsesværdige i denne sammenhæng, er at Arla slet ikke var på listen sidste år og at Danske Bank er røget ned fra en 297. plads i 2013 til nr. 498 i 2014.
De seneste år har Arla brandet sig under en global identitet og det er måske, det der skinner igennem nu.
Danske Banks rutchetur skal ses i lyset af al virakken omkring New Standards.
Sidste års måling af brandværdien blev foretaget ved årsskiftet 12/13. Dengang var Danske Banks brandværdi opgjort til ca. 21 mia. kroner. Nu er den ifølge Brand Finance opgjort til ca. 16 mia. kroner.
Dagbladet Børsen skrev sidste år om en måling af Danske Banks brandværdi, der blev foretaget i april. Her var brandværdien faldet helt ned på omkring 13 mia. kroner.
Så hvis man tager den mellemregning med, er historien, at Danske Bank er på vej op og ikke på vej ned, som da også er overskriften i dag i Børsen.
Nummer fem på listen hedder Danepak. De er nye på listen og sandsynligvis ukendte for en del danskere. Det er de til gengæld ikke for englændere.
Danepark har en brandværdi på omkring 11 mia. kroner, hvilket bl.a. skyldes at 60 procent af al baconsalg i England kommer fra Danepak, som ejes af Danish Crown.
Danish Crown, der i modsætning til Arla, brander enkeltprodukter mere end virksomheden, har i øvrigt også Tulip og Den Grønne Slagter med på listen over de mest værdifulde brands.
Placering | Brand | Brandværdi mia.kr | |
1 | Mærsk | 20.957 | |
2 | Arla | 18.190 | |
3 | Danske Bank | 16.391 | |
4 | Lego | 12.513 | |
5 | Danepak | 11.677 | |
6 | Carlsberg | 11.116 | |
7 | Tulip | 10.086 | |
8 | Dansk Supermarked | 9.486 | |
9 | TDC | 7.907 | |
10 | Coop Danmark | 7.401 | |
11 | Danske Spil | 6.212 | |
12 | Pandora | 6.155 | |
13 | Vestas | 5.649 | |
14 | Den Grønne Slagter | 5.444 | |
15 | Novo Nordisk | 4.831 | |
16 | Tuborg | 4.707 | |
17 | Danish Crown | 4.127 | |
18 | Nykredit | 3.831 | |
19 | Coloplast | 3.802 | |
20 | ECCO | 3.681 | |
21 | Trygvesta | 3.442 | |
22 | Steff Houlberg | 3.194 | |
23 | DSB S-tog | 3.111 | |
24 | Rockwool International | 2.885 | |
25 | Fakta | 2.740 |
Listen er taget fra Børsen Mediamarked p. 9
Den internationale liste kan ses her