Her er Danmarks hurtigst voksende bureauer

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Og de største fald. Mindre og mellemstore bureauer dominerer listen. Et af de større brands er dog med på Top 10.

Det er noget lettere at præstere store vækstrater, når man er lille, og det fornægter sig ikke, hvis man søger de hurtigst voksende bureauer i Danmark.

Bureaubiz har i sin årlige bureaurapport listet nøgletal for 203 bureauer fordelt på alle bureautyper. Gennemsnitligt voksede bureaubranchen med 7 pct. i 2011 – men når det gælder de hurtigst voksende bureauer, så var der tale om tre-cifrede vækstrater. Faktisk opnåede hele fem bureauer en vækst på over 100 pct. – med pr-bureauet PRD i spidsen.

PRD er dog et af de mindre bureauer, hvor så store vækstrater er mere taknemmelige.

Nr. 2 på listen er event-bureauet Welcome, som arbejder med meget store events for de helt store virksomheder. Det tilhører også de mindre bureauer, og det er en forretning, hvor relativt få arrangementer kan føre til nogle betydelige udsving i bruttoavancen.

Man skal ned til nr. 9 på listen for at finde et af de større brands i form af McCann.

Kigger man på landets 10-12 største bureauer – uafhængig af type – så var det Hjaltelin Stahl & Co samt Wunderman, der opnåede den største vækst i 2011.

Deducta havde også en flot vækst i 2011 – men sammenligningsgrundlaget i 2010 er forbundet med usikkerhed, og derfor er bureauet udeladt af listen.

Top 10 – vækst i bruttoavance

Selskab

Vækst, pct.

Bruttoavance

PRD

300,0

4,4 mio

Welcome

180,0

7,0 mio

Very

154,4

14,5 mio.

Askvig + Stitz

118,6

9,4 mio.

Pravda

105,9

7,0 mio.

Heyday

97,0

6,5 mio.

Experiencepartner

92,9

2,7 mio.

Integral

75,8

12,8 mio.

McCann

73,4

33,0 mio.

Kernel

71,5

21,1 mio

 

 

 Fem største fald

Selskab

Fald i pct.

Bruttoavance

Lyhne & Co

-38,0

7,5 mio.

Metaphor

-32,1

11,4 mio.

Red Ink

-29,8

3,3 mio.

Naked

-28,0

3,6 mio.

Contentcube

-26,4

3,9 mio.

 Bureaubiz’ årlige Bureaurapport rummer en række nøgletal for 203 bureauer fordelt på seks forskellige bureautyper. Den er på 38 sider og koster 1795 kr. ex. moms. Kan bestilles ved at maile til: finn@bureaubiz.dk