Her er prisen på hvad shitstormen kostede Se og Hør

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Se og Hør skandalen kostede et oplagsfald på omkring 15.000 eksemplarer pr. nummer. Spørgsmålet er, om det er meget eller lidt.

Skandalen omkring Se og Hør har formentlig kostet Aller-koncernen tabte indtægter på over 3 mio. kr.

Dansk Oplagskontrol har netop offentliggjort tallene for 1. halvår, og de giver for første gang en chance for at bedømme konsekvenserne af den shitstorm, der ramte Se og Hør i foråret.

Tallene viser, at oplagsfaldet steg til 25 pct. efter, at skandalen brød ud i de sidste dage af april.

Men selvom tallene er markante, så er de ikke nødvendigvis så store, at de kan lægge op til en lukning af bladet.

Konsekvenserne af skandalen kan aflæses i de månedlige udgiver-erklæringer.

  • Det samlede ugebladsmarked faldt jævnt måned for måned i første halvdel af i år. Faldet var i gennemsnit på 8,6 pct. og der var ingen væsentlig udsving.
  • Billed-ugebladene faldt mere – nemlig et gennemsnit på 12,3 pct.
  • Kigger man på Se og Hør, så var faldet tæt på markedsudviklingen fra januar til april.
  • I april faldt bladet med 8,7 pct. – så kom skandalen og i maj var faldet 25,5 pct. I juni var det så 22,8 pct.
  • Se og Hør faldt således i gennemsnit 10,5 pct. i årets fire første måneder – og i gennemsnit 24,2 pct. i maj og juni.

Tager man forbehold for det generelt faldende marked, så har skandalen kostet Se og Hør omkring 15.000 eksemplarer pr. udgivelse. Det svarer til ca. 3-3,5 mio. kr. i tabte indtægter i de to måneder.

Markante fald – men når man tager i betragtning, at der er tale om den formentlig største skandale noget dansk medie har været ude i – om ikke nogensinde så i hvert fald i mange år – så kan tallene ikke kaldes specielt overraskende.

Retter de sig i 2. halvår, vil det være et overkommeligt tab på en så stor sag – men de tal kommer først til markedet om et halvt år.

Der blev under skandalen talt om, hvorvidt Aller blev nødt til at lukke Se og Hør. Det er ikke en beslutning, som tallene nødvendiggør. MetroXpress citerede i maj et internt Aller-notat, der definerede break-even for Se og Hør til 80.000. Umiddelbart ikke langt fra maj og junis gennemsnit på 86.000 – men notatet var fra 2008, og man må forvente, at Aller i de efterfølgende år har arbejdet med deres omkostninger, således at break-even nu er på et væsentligt lavere niveau.

Oplagene har nemlig været faldende i adskillige år og nødvendiggjort tilpasninger.

Desuden har det lille Aller-blad, Kig Ind, haft en lige så negativ udvikling. Bladet blev trukket med ned i maj og juni, men klarede sig faktisk dårligere end Se og Hør i årets første fire måneder. Med et oplag på lige over 20.000 vil det nok være en bedre ide at lukke dette blad.

Mens Aller har sit at slås med, så ser Egmont ud til at have nydt godt af skandalen. Koncernens billed-ugeblad, Her og Nu, fulgte markedet ned i januar-april – for derefter at klare sig væsentlig bedre ned markedet i maj og juni. Her var det gennemsnitlige fald det halve af gennemsnittet for årets første fire måneder.

Faldet størst i starten

Hos Se og Hør hæfter Niels Pinborg sig ved, at effekten var størst i den første måned.

“Men der er ingen tvivl om, at effekten har været stor og at vi kommer til at slås med afledte effekter i langt tid frem – hvis ikke altid. Se og hør har nu et nyt udgangspunkt. Det kunne vi sætte os ned og græde over – eller vi kan arbejde på, hvad vi kan få ud af brandet. Vi har valgt det sidste. Det er vores opfattelse, at der er et kæmpemarked for underholdning og sladder – og dermed for et blad som Se og Hør,” siger Niels Pinborg.

Han kender de præcise tal – også for juli og august – men han vil hverken be- eller afkræfte udregningerne. Han taler dog om en positiv udvikling.

“Om det så skyldes at lugten fra sagen blot er blevet mindre med tiden – eller om det skyldes de initiativer og omlægninger, vi har foretaget – det ved jeg ikke. Men jeg håber selvfølgelig det sidste,” siger Niels Pinborg og fortsætter:

“Jeg mener ikke, vi har haft et problem med kulturen på bladet. Der har været nogle centrale personer, der har truffet nogle dårlige beslutninger. De er væk nu. Det er forventeligt, at der ville komme en reaktion – jeg ville selv reagere – men vi har fortsat en halv million læsere, og det er nok dem, der sad yderst, som vi har mistet. Jeg vil på ingen måde forklejne konsekvenserne af sagen – men vores største udfordring er den generelle udfordring om prints fremtid – og den deler vi med mange andre.”