Hjaltelin Stahl ledere fik wake-up call i Cannes

Peter Engholm
25@mail.dk

To partnere på bureauet kom hjem fra en masterclass i Berlin og Cannes med en klar oplevelse: Der sker så meget ude i verden, at vi i Danmark skal lære at trampe endnu hårdere i pedalerne.

:-):-):-)!!!!!!!!

Det er ikke den elektroniske sætternisse, men en bureaupartner og kreativ direktør, der i en sms udtrykker sin glæde over en Cannes-løve i bronze for Ikea-filmen om Onkel Arne, der låner overkøjen.

Men Nicolai Stahl, ovennævnte partner, og Lotte Jakobsen, også partner og direktør i Hjalte Stahl Gruppen, fik andet og mere hjem fra Cannes Lions. Måske ikke ligeså håndgribeligt, men mindst lige så inspirerende.

Ud af en MBA havde Berlins School of Creative Leadership ved Steibei universitetet sammensat en to ugers masterclass, hvor den første uge foregik i Berlin og den anden i Cannes.

“Det var et wakeup-call, for de øvrige deltagere fra 28 nationer – bl.a. Brasilien, USA, Vietnam, Nigeria, Mellemøsten – er bare røvhamrende dygtige. Jeg ser, at vi gør mange ting rigtigt, men jeg ser også, at hvis mine børn skal have en chance i den store verden, så skal de virkelig trampe hårdt i pedalerne,” siger Lotte Jakobsen.

Og det samme skal bureauet, for sammenligner man kun med sig selv og sine nærmeste – så rykker man måske lidt, men ikke nødvendigvis nok til at overleve. Det kræver tempo og intensitet.

“Tingene går utroligt hurtigt. Vi er jo i fuld gang med en revolution, og indimellem ryger der et bureau eller 10 ansatte. Vi er nødt til at følge med – og blive ved med at sammenligne os med andre. Ikke kun herhjemme, men også hernede. Og bedst som man synes, at det da egentlig går fint, så skal man bare kigge lidt på arbejderne hernede … Heldigvis er der trods alt gange, hvor man kan tåle at benchmarke – og så er følelsen god,” siger Nicolai Stahl.

Følelsen af at blive rusket konstruktivt i kraven kom fra de øvrige deltageres dygtighed og niveauet i undervisningen, der blev leveret af bl.a. John Hegarty og lærere med ph.D-grader fra de store amerikanske universiteter.

At nogle af de øvrige ledere i klassen kom fra betydeligt større bureauer, var inspirerende og perspektiverende – uden størrelsesforholdet i sig selv var motiverende.

“På holdet deltog bl.a. en mand, der ejer 6 bureauer med i alt 600 ansatte. De har vundet 75 Cannes-løver, men også de oplever problemer med kunder og budgetter. Proportionerne er større, men problemerne er de samme,” siger Nicolai Stahl.

Masterclass’en havde fokus på at udvike og lede kreative arbejdspladser, hvad enten det er bureauer, marketingafdelinger eller arkitektstuer.

“Det handler om at få organiseret sig således, at man fastholder et højt kreativt niveau – og tjener penge. Når nu kreativitet er vores eneste værktøj, så skal vi alle have det med – og forstå det. Hvis vi skal nå noget stort, så er alle nødt til at tænke kreativt i netop dét, de laver,” siger Lotte Jakobsen.

Tilsyneladende halter danske bureauer ikke bagefter – i al fald ikke, hvad angår struktur:

“Vi er organisatorisk rimeligt velfungerende, og jeg kunne se, at den skandinaviske ledelse – ikke-diktatorisk og konsensus-søgende – blive bekræftet blandt de øvrige lande,” siger Lotte Jakobsen.

“Men jeg hæftede mig ved, at en god leder er usynlig. Ikke sådan, at man som chef er utilgængelig og konstant sidder i møder, men at man er i stand til – næsten ubemærket – at få folk til at udvikle sig og blive deres egne faglige ledere og tage deres egne beslutninger og satsninger,” siger Nicolai Stahl.

Selv om der stod Colombia og Harvard på papirerne i case-bunken, så var inputtet ikke nødvendigvis højpandet:

“Det er altid godt at få kørt en gul highlight tusch over læresætningerne og få dem indrammet, også selv om man er klar over det meste i forvejen. Forløbet var komprimeret, men som min gamle kollega Jørn Duus sagde: Der skal noget ind, før der kan komme noget ud,” siger Nicolai Stahl.

Han var i øvrigt ikke holdets eneste løve-vinder:

“Midt i arbejdet kommer marketingdirektøren for Coca-Cola i Brasilien brasende ind. Han har lige vundet tre Guldløver, udbryder han. Ret befordrende kundeglæde, i øvrigt. Han krammer alle i lokalet, hvorefter han forsvinder igen for at fejre det. Vi så ham ikke resten af dagen.”