Hvem passer på chefen?

Michael Brochmann,
branchechef i Creative Club

Selv om der er mange udfordringer som bureauleder i et presset marked, påvirker det ikke trivslen blandt lederne. Det kan du blive klogere på samt også på, hvordan det går i branchen.

Årets BureauTrends viser en tilbagegang i branchen målt på bruttoavance, når 2024-regnskabsbrættet er gjort op. 1,7 pct. faldt bruttoavancen i hele branchen sammenlignet med 2023, som heller ikke var et jubelår. Samtidig oplevede digitalbureauerne for første gang et samlet fald, der blev på hele 2,6 pct.

Så 2024 har været et udfordrende år for dele af bureaubranchen, og AI er stadigvæk den store ubekendte i forhold til, hvordan fremtidens bureau kommer til at skrue sin forretningsmodel sammen.

Bureaulederseminaret gør dig klogere

Alligevel viser Bureaubiz’ bureaudirektøranalyse fra maj 25, at bureaulederne over en kam trives, og 82 pct. siger, at de som hovedregel vågner friske og udhvilede om morgenen.

Årets bog, Hvem passer på chefen?, sætter fokus på et emne, som ofte er overset – nemlig hvordan trives cheferne. Udover det selvfølgelig menneskeligt er vigtigt med god trivsel, så har det meget stor betydning for bureauets bundlinje, at der er trivsel blandt lederne, da dårlig ledertrivsel siver ned gennem organisationen. Og det betyder i sidste ende en dårligere bundlinje.

Den ene af forfatterne til bogen, erhvervspsykolog Lill Palmblad, holder på Creative Clubs bureaulederseminar den 16. september på Holckenhavn Slot i Nyborg, et oplæg og en workshop, der fokuserer på, hvad man som leder selv kan gøre.

Både nøgletal og bureauledernes trivsel bliver kædet sammen på bureaulederseminaret, hvor Henrik Jensen fra Brandse & Co. giver en dybdegående præsentation af branchens nøgletal; hvilke bureauer og bureautyper har klaret sig godt; hvem har gjort det mindre godt; og hvilken forklaring er der på, at specielt digitalbureauerne har været så udfordrede.

AI-bureau kommer med bud på fremtiden

AI skaber muligheder men også udfordringer. På bureaulederseminaret kommer CEO og stifter af det rendyrkede AI-bureau, Manifold AI, med deres bud på fremtidens bureau og hvad AI-agenter betyder for kunderne. Manifold vil også kommentere årets bureaudirektøranalyse, hvor vi har målt hvor langt bureaubranchen er i de fire strategiske AI-faser.

Og udover en række faglige indspark på dagen, får du også rig mulighed for at vende dine udfordringer og tanker med en række branchekolleger. Der er allerede fyldt godt op, men der er stadig ledige pladser. Du kan læse mere om Bureaulederseminaret her

BureauTrends 2025, som indeholder en nøgletalsanalyse, CMO analysen og bureaudirektøranalysen, kan du bestille her, hvis du vil se, hvordan bureaubranchen har det.