KLUMME: Fagligheden har løftet sig meget ved reklamefestivalen i Cannes, så hvorfor er det lige, at nogen hellere vil fokusere på festerne? Er det fordi de vil gøre det odiøst at tage til Cannes? Og hvem har nogen sinde sagt, at der er en modsætning mellem at lære noget og have det sjovt?

Det er ni år siden, jeg sidst deltog i reklamefestivalen i Cannes. Dengang var det som journalist for Børsen, og den rolle havde jeg varetaget de foregående otte år. Efterhånden var det dog blevet for meget “same procedure as last year, miss Sophie”. De film, der blev belønnet, var forskellige, og det gik mere eller mindre godt for Danmark, men selv om underholdningsværdien i en uge i Cannes var stor, så var diskussionerne de samme, og derfor kom det hele til at virke noget stillestående.

Det var således med en vis spænding, jeg for en uge siden igen pakkede kufferten hyret af TV2 for at skrive indhold til TV2mediaforum.dk. TV2 er blevet festivalrepræsentant i Danmark og har en ambition om at øge fokus på fagligheden.

Lad det være sagt med det samme. Det blev et spændende gensyn. Festerne er der stadig – og godt for det – men fagligheden er vitterligt vokset begtragteligt.

Efter ni års fravær opleves festivalen reelt som noget helt andet, og den er på vej til at blive det primære globale forum for diskussion af markedsføringens udvikling, og det sted man mere end nogen andre kan opleve, hvordan alt i øjeblikket forandrer sig og smelter sammen til en stor kompleks masse, hvor alt og alle interagerer med hinanden på kryds og tværs. Deltagerlisten er også i udvikling med stadigt flere kompetencer repræsenteret.

Hvis jeg for ni år siden mødte en dansker på Croisetten, ville det første spørgsmål typisk være, om man havde set nogle spændende film. I år gik der tre dage, før det gik op for mig, at jeg slet ikke havde talt om film med nogen. I stedet snakkede vi om, hvilke seminarer vi havde været til, og om der var blevet sagt noget spændende.

For ca. 10 år siden forsøgte festivalen at arrangere et seminar, hvor topchefer fra tre af verdens største annoncører skulle tale om, hvordan de så på reklame og kreativitet. Et unægtelig interessant emne for reklamefolk, men der kom ikke mere end 20-30 mennesker.

Derfor var der ikke ret mange seminarer dengang. I dag er der et omfattende seminar-program, og ved en række af dem er det svært at få plads, selv om de foregår i Palais’et næststørste sal.

Der er også konkurrencer inden for næsten alle discipliner og således den mest fyldige udstilling af ideer og kommunikationsarbejde fra hele verden. Filmene kører stadig, og den konkurrence slutter stadig festivalen – det er trods alt også den, der er det historiske udgangspunkt – men alt det andet indtager større plads.

Der er således ingen tvivl: Fagligheden spiller en hastigt voksende rolle, og festivalen er et overfødighedshorn af tilbud om fagligt input. Men det betyder ikke, at festerne forsvinder, og hvorfor skulle de også det? Hvem har nogen sinde sagt, at der ikke må være fest til en festival, og at man ikke kan lære noget samtidig med, at man har det sjovt?

En marketingchef i en stor dansk virksomhed, der kom til Cannes i de sidste få dage, fortalte, at han nok ville få svært ved at forklare organisationen, at han skulle være i Cannes en hel uge – også selv om det faktisk ville give stor mening at komme lidt tidligere. Ville det være lettere, hvis han skulle af sted en uge til Frankfurt med et tæt pakket program, hvor han ikke skulle noget som helst andet end at lytte til foredrag, måske gå ind i noget gruppearbejde, holde sig til konferencestedets medbragte mad og måske som konferencens højdepunkt gå ud og spise den sidste aften?

Det ville i hvert fald betyde en ting: Ingen ville være misundelige. Og på den måde ville det måske blive lettere at få accept.

La det være sagt med det samme: Festivalen i Cannes er livlig. Der er masser af netværking, gåen-ud-og- spise og drikken-cocktails-til-ud-på-de-små-timer. Er der nogen, der fester lidt for meget og arbejder lidt for lidt? Helt sikkert. Men det betyder ikke, at alle andre ikke laver noget, og der er rent faktisk en vældig aktivitet omkring udstillingerne, screeningerne og seminarerne. Der er altså ikke nødvendigvis nogen modsætning mellem at lære, blive inspireret og have det sjovt.

Cannes er en perfekt by til en sådan festival. Palais’et ligger lige midt i byen, som er overskuelig men med masser af hoteller og restauranter. Det er oplevelses-økonomi, der foregår. Det er en intensiv oplevelse at deltage en uge i festivalen – en sanseoplevelse, der kan medvirke til, at man kommer hjem med ikke bare en stor bunke intellektuel viden men et mere decideret kick, der faktisk fæstner sig i bevidstheden.

Det er vigtigt, at der er fokus på fagligheden, hvilket arrangørerne arbejder benhårdt og bevidst på. Så diskussionen er ikke, om der er fester. Spørgsmålet er, om festivalen kan bruges til noget?

Personligt mener jeg ja, og jeg hæfter mig ved, at verdens største annoncør i de seneste fem år også har ment, at festivalen kan give udbytte. Procter & Gamble har derfor investeret meget i den, og meget kan man sige om P&G, men letkøbt er normalt ikke en af tingene. I øvrigt ser man efterhånden også alle de store bureaugrupper og en række andre firmaer investere ganske meget i en synlighed på festivalen.

Tilbage står så fordommene, som jo egentlig ikke er fordomme, men blot en – for at bruge et pænt udtryk – unuanceret beskrivelse. Det er sådan et slags retorisk fif. Ved at fokusere på den del af et så stort arrangement lægger man det for had og gør det lidt odiøst at deltage.

Men der er ingen grund til at forklare noget som helst. Der er selvfølgelig fest til en festival. Det er det, der er med til at give den sin særlige karakter og status, men der er samtidig vældig meget andet. Skal man være sort/, kan man få den tanke, at fokuseringen på festerne alene bunder i en ting:

“Hvorfor skal de have det sjovt, når jeg ikke selv er med?”

Og så et lille efterskrift. For ni år siden var festivalen ikke større end, at man som dansker mødtes meget mere. Jeg har derfor ikke mødt de traditionelle og oprindelige reklamefolk lige så meget som dengang. Deltagerlisten siger 50 kreative. Om det er flere eller færre ved jeg ikke, men jeg mener, at det er vigtigt, at man evner at holde fast i denne målgruppe. Det er godt, at man ser mange andre kompetencer, men det er en kreativt orienteret festival, og derfor er det selvfølgelig vigtigt, at de kreative ikke ender med at føle sig skubbet ud.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club