Ida Corr taler om parforhold i ny TDC-film

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

TDC har været så glad for samarbejdet med Ida Corr, at man nu bringer hende i spil i en helt ny kampagne, hvor en travl hverdag er i fokus. Nyt bureau bag.

Mit TDC kampagnen har lanceret flere forskellige kändisser – senest Ida Corr, der var omdrejningspunkt i en 360 grader-kampagne.

Det samarbejde gik så godt, at man nu har valgt at gå ud i en egentlig 2’er – en helt nyudviklet kampagne – igen med Ida Corr i centrum. Det er første gang i Mit TDC kampagnen, at man har gjort det.

Denne gang bliver hun mere personlig og hverdagsagtig – og det er Ida Corr, der lægger stemme til filmen, hvor hun fortæller om det at håndtere et parforhold i en travl hverdag.

Oprindeligt var det Wibroe, Duckert & Partners, der stod bag kampagnen, men samarbejdet stoppede i sommer, og nu er det så Halbye Kaag JWT, der har skabt kampagnen – med Moland Film og instruktøren Martin Aalund på produktions-siden.

TDC fremhæver desuden, at man i forhold til de forrige film har billedbehandlet den nye anderledes, for at få lidt af det ’perfekte liv’ væk, og i stedet oplever en mere ærlig fremstilling af en moderne kvinde, der gør flittigt brug af TDC’s produkter både i privatlivet og i arbejdslivet.


Med de nye film kommer vi endnu tættere på ’Idas TDC’ – og dermed også tættere på, hvordan TDC’s produkter gør en forskel for Ida. Vi gør budskabet om ’Mit TDC’ endnu stærkere og viser, hvordan kunderne kan forenkle deres tilværelse, hvis de samler alle deres produkter hos TDC,” siger TDCs marketingdirektør, Camilla Ramby og fortsætter:

“Udover at styrke TDC brandet skal kampagnen booste salget af TDC’s mobilpakker og TDC HomeTrio. Det sker ved, at Ida forklarer, hvorfor dagligdagen bliver enklere ved at samle flere mobilabonnementer i ét – og viser, hvordan hun kan slappe af foran fjernsynet med de bedste tv-kanaler, film og serier.
”

Camilla Ramby håber desuden, at filmen vil skille sig ud blandt de øvrige i reklameblokken 
og sikre en høj awareness.

Desuden har TDC fået lov til at bruge Ida Corr’s musik fra hendes album, der først udgives 28. oktober.

https://www.youtube.com/watch?v=C8DwbjvmbSo