Impact vil fokusere på bæredygtighed med ny managing director

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Rikke Frelle starter i dag hos Impact, hvor hun udover bæredygtighed kommer til at arbejde med bureauets indsigtsevne og kreative tilgang til commerce.

I dag starter Rikke Frelle som managing partner hos Impact efter at have haft en lignende stilling hos Adap de seneste tre år.

Rikke Frelle får ansvar for godt 60 medarbejdere i København, hvor hun i den nyoprettede stilling skal styrke have et særligt fokus på bæredygtighed.

“Modsat hvad mange måske tror, så er jeg overbevist om, at digital commerce både kan og skal gøres mere bæredygtigt, og jeg har længe haft en ambition om at fremme miljørigtig commerce. I mit nye job får jeg en gylden mulighed for at være med til at definere, hvordan vi skal arbejde med bæredygtighed – både hos os selv som virksomhed og sammen med vores kunder. Det var faktisk en af hovedårsagerne til, at jeg sagde ja tak til jobbet.”

Samtidig skal hun styrke bureauets indsigtsevne og kreative tilgang til commerce med sine ti års erfaring med customer experience:

“Jeg har de seneste par år holdt godt øje med, hvordan Impact drev og udviklede deres forretning, og jeg blev ret hurtig imponeret over deres fremfærd. Jeg synes, at de har opbygget en helt unik position i markedet, og jeg har længe været tiltrukket af deres visioner og evne til kontinuerligt at udvikle forretningen med fokus på kunden. Så nu er jeg meget spændt på at være med til at sætte kursen for, hvordan vi sammen kan redefinere commerce,” siger Rikke Frelle.

Jens Mikkelsen, der er group COO og CEO i Danmark:

“Jeg er stolt over at kunne tiltrække en så empatisk, stærk og tung profil som Rikke. Hun er en eftertragtet spiller i branchen og har en tværfaglig kapacitet med stærke lederevner. Hendes brugerforståelse
kommer uden tvivl til at hjælpe virksomheden og vores kunder til at løfte e-commerce til et nyt niveau.”

Impact Commerce
Impact er et skandinavisk digitalt konsulenthus, der er specialiseret inden for e-handel og omnichannel og som arbejder med digital transformation for blandt andet Filippa K, FTZ, Bestseller, Jabra, Imerco, Nemlig.com, Hummel, Diesel. Virksomheden blev etableret 1998 i Aarhus og har i dag mere end 400 medarbejdere fordelt på kontorer i Stockholm og Beograd samt Lissabon og Evora i Portugal.
www.impact.dk