Earned media fylder mere hos reklamebureauet Integral, og det har ført til en oprustning.
Sara Rosa Oppermann er pr. 1 april tiltrådt i en nyoprettet stilling som director i Integrals PR-afdeling.
Hun kommer senest fra en stilling hos Hill+Knowlton Strategies.
“PR og beslægtede ‘earned’ media-discipliner fylder mere og mere for os. For virksomhederne er det at kunne navigere optimalt i det mere og mere fragmenterede medieunivers helt afgørende,” siger adm. dir. Casper Janns og fortsætter:
”Den hastige udvikling inden for digital PR, blogs, social medier, video m.v. betyder at PR rykker højere op på agendaen og bliver stadigt vigtigere for vores kunder. Integral har en meget kommerciel og performance-baseret tilgang til PR. Vi står altid på mål for resultaterne og dokumenterer effekten af vores arbejde helt ned til mindste detalje.”