Internationalt eCommerce firma åbner i Danmark

FiG

Engelsk firma, der også leverer løsninger til programmatic buying åbner nu i Danmark.

Både eCommerce og programmatic buying er områder med fart på. Det giver potentiale for udbydere af produkter.

Nu har et af dem besluttet sig for at gøre sig mere synlig i Danmark. Det drejer sig om Ve Interactive, som allerede er etableret i Norden gennem et kontor i Stockholm.

”Dansk e-handel vokser meget hurtigt lige nu og vi har identificeret Danmark som et marked med et meget stort potentiale for os. Vi kan se en stor efterspørgsel på produkter, der kan hjælpe e-handlere med at målrette marketing til individer snarere end målgrupper igennem hele online købsflowet for at få højere ROI på marketingbudgettet”, siger nordisk direktør i Ve Interactive Johan Hagenfeldt.

Ve Interactive blev grundlagt i London i 2009, og har i dag udviklet forretningen, så både retargeting, remarketing, on-site interaktion og programmatic display ads kan aktiveres nemt med scriptet.

Firmaet leverer løsninger i hele verden fra 26 kontorer i bl.a. London, Tokyo, Boston og Sao Paulo. Det danske kontor åbnes i Kødbyen i København midt april. Den danske afdeling er en del af Ve Nordic, der servicerer kunder i Sverige, Danmark, Norge, Finland og Island.