Internetpsykolog: Hvad i alverden skulle Tena på Facebook?

Peter Engholm
25@mail.dk

Vi er i de sociale mediers æra, og så skal brands også på Facebook? Nej ikke nødvendigvis. Vi er gået fra et informationssamfund til en identitetsøkonomi, og derfor deler vi ikke hvad som helst.

En internetpsykolog kiggede forbi, da digitalbureauet Adnovo tog hul på sin arrangements-række, Morning Kick, der er planlagt til en gang i kvartalet. Anders Colding-Jørgensen er cand.psych, kommunikationsrådgiver og associeret partner på Instituttet for Fremtidsforskning – og han beskrev psykologien bag et Facebook-like, og stillede spørgsmålet:

Hvorfor deler folk et billede af deres aftensmad på Facebook?

Til alt held havde han også et bud på svaret: Fordi vi er gået fra et informationssamfund til en identitetsøkonomi.

”Mange virksomheder tænker budskaber som informationer distribueret fra centralt hold, men mennesker tænker budskaber som noget, man deler med andre – bl.a. for at skabe identitet. Og mens betalingsmidler i den klassiske økonomi er købekraft, og møntfoden herhjemme er kroner, så er betalingsmidlet på Facebook anerkendelse, og møntfoden er SGO’er – Synes Godt Om,” siger Anders Colding-Jørgensen.

Brands kan godt spørge sig selv – og andre: Hvordan får vi folk til at like os? Men det er ifølge internetpsykologen en forkert tilgang.

”Mindsettet er forkert, for folk liker allerede – 3 milliarder likes pr. måned på Facebook.”

Tilgangen er snarere at være likeable – og her er svaret i grunden ganske enkelt.

”Frem for at tigge om likes, så vis os noget fedt. Så skal vi nok like det. Det er langt fra os alle, der skaber noget selv, så vi skriger efter at like noget. Og det kan være topkommercielt – det er underordnet, så længe det, jeg liker, siger noget om mig,” siger Anders Colding-Jørgensen.

Han slår fast, at vi deler meget – men ikke alt, og vi deler i hvert fald ikke noget, der skader vores identitet.

”Tag Tena. Det er inkontinensbind til især kvinder over 40, der har svært ved at holde på vandet. Det er gode informationer til målgruppen, men understøtter det vores identitet på Facebook? Nej. Tena var på Facebook, men hvad skulle de der? Et internationalt brand … der havde 382 likes. Facebook har sat anerkendelsen i system – og lægger op til, at vi skal stemple ind alle steder. Hvad med Fogedretten? Nej, for også her træder vores sociale filter til,” siger Anders Colding-Jørgensen.

Han kalder et upload af et foto for identitetsøkonomiens svar på Den Blå Avis. Og hvis aftensmaden siger noget om os, der lægger op til anerkendelse, så uploader vi det – og det er i orden.

”Det er sundt at søge anerkendelse. Likes er anerkendelse, og vi er ikke narcissister af dén grund. Alle har brug for anerkendelse. Samtidig er Facebook en arena, hvor internettet til at begynde med var et postkontor,” siger Anders Colding-Jørgensen, der ikke forudser problemer med, at Facebook og dets partnere i stigende grad kan udnytte vores informationer til at overvåge vores færden:

”Den største skræk i fremtiden er ikke, at vi bliver overvåget – men at ingen gider at gøre det,” siger Anders Colding-Jørgensen.