I World Animal Protection er vores økonomiske støtter essentielle for vores mulighed for at gøre en indsats for de mange millioner dyr, som verden rundt lever under uacceptable forhold. Du kommer derfor til at sidde i en nøgleposition med ansvar for at skabe vækst i antallet af økonomiske støtter gennem konkret, målbar digital acquisition.
Om stillingen
Du vil sammen med vores donor journey manager arbejde med at binde acquisition, telemarketing og retention sammen i én sammenhængende donoroplevelse. Vi ved, at vi kun kommer i mål ved at arbejde tæt sammen om fælles målsætninger på tværs af funktioner.
Vi skal udfordre os selv, hinanden og den traditionelle tankegang. Vi ved godt, at det er svært, men vores teams er engagerede, dedikerede, superdygtige, og vi har det største gå-på-mod.
Stillingen er udpræget hands-on. Du kommer til at arbejde direkte i de digitale kanaler, særligt Meta og Google Ads, med opsætning, test, optimering og skalering af kampagner. Rollen er derfor ideel for dig, der både vil have strategisk ansvar og selv tage ejerskab for den daglige performance i tæt samarbejde med dine kollegaer.
Helt konkret bliver du del af fundraising- & datateamet på syv personer. Dit fokusområde er at drive og eksekvere digital donor acquisition gennem paid digital, leadgenerering og telemarketing samt aktivering af ’lapsed’.
Du arbejder stringent med KPI’er som CPA, ROAS og LTV og trives med at dele dine indsigter af performance og erfaring med, hvad der virker. Du tager ansvar for at gøre prioriteter synlige og målbare.
Du refererer til fundraisingchefen.
Dine primære ansvarsområder
- Udvikle og eksekvere acquisition-strategien på tværs af paid digitale kanaler og telemarketing i samarbejde med donor journey manager og fundraisingchefen.
- Daglig opsætning, test, optimering og skalering af kampagner i Meta og Google Ads.
- Ansvar for hvervebudgettet, samt sikre at vi når vores målsætninger.
- Etablere og drive et struktureret test- og optimeringssetup (målgrupper, budskaber, kreativer, landingssider).
- Ansvarlig for telemarketing, herunder relationen til eksterne partnere, samt at integrere telemarketingstrukturer i lead-gens og journeys.
- Udarbejde performance- og ledelsesrapporter, der omsætter data til beslutninger.
Om dig:
- Du har solid erfaring med digital marketing/fundraising, og du har selv siddet operativt med paid acquisition i Meta og evt. Google Ads.
- Du arbejder datadrevent med målgrupper for at sikre det optimale flow fra annoncer og kampagner til landingspages med fokus på at opnå konverteringer.
- Du forstår vigtigheden af at arbejde på tværs i teams, og du kommunikerer klart og tydeligt, så alle forstår, hvor vi er på vej hen, og hvordan succes ser ud.
- Du er vant til at arbejde med budgetter, og resultatopfølgning er helt naturligt for dig.
- Du har stærke analytiske evner, og du forstår samtidig hvilke kreative greb, der skal til for, at en annonce performer.
- Det falder dig helt naturligt at udfordre den traditionelle tankegang.
- Du taler og skriver flydende dansk og engelsk.
Vi tilbyder:
- En spændende stilling i en ambitiøs international organisation.
- Mulighed for at udvikle din rolle, som er omdrejningspunktet for vores hvervning.
- Et globalt netværk af engagerede kolleger, som prioriterer vidensdeling på tværs af fag og landegrænser.
- En arbejdsplads med klare mål og holdninger, hvor du hver eneste dag er med til at gøre en enorm forskel.
- En fleksibel arbejdsplads i hjertet af København.
- Lønpakke, der inkluderer sundheds- og tandforsikring.
Spørgsmål til stillingen?
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte fundraisingchef Tim Jespersgaard på telefon 2721 3349.
Ansøgning
Stillingen ønskes besat snarest muligt. Ansøgningsfristen er mandag den 23. februar.
Vi påregner at holde samtaler i uge 10.
Send din ansøgning inkl. CV her.
Vi ønsker at være en mangfoldig arbejdsplads og opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge.
