Svar fra juristerne i Creative Club:
Der gælder ikke noget generelt forbud mod målrettet markedsføring rettet mod børn og unge. Markedsføringslovens § 11 regulerer markedsføring rettet mod børn og unge og indeholder forbud mod:
- direkte eller indirekte at opfordre til vold eller hensynsløs adfærd.
- omtale af, billeder af eller henvisninger til rusmidler, herunder alkohol eller andre produkter, der er uegnede for børn og unge.
- at markedsføring udøves på profiler på sociale medier, der tilhører eller fremstår som tilhørende børn og unge under 15 år.
Bestemmelsen indeholder også en begrænsning af adgangen til at anvende børn og unge under 15 år i reklamer, medmindre anvendelsen indgår i en naturlig sammenhæng for at illustrere eller vise et produkt.
Hvis du er medlem af GRAKOM eller Creative Club, kan du kontakte juridisk afdeling her.