Af Peter Engholm 25@mail.dk

Dansk kreativitet er i topklasse inden for design, mad, film – men ikke reklame. De gode kreatører findes, men det gør det kreative arbejde for kunderne ikke, konstaterer nordisk bureauchef.

En epidemi kan være dét, der skal til for at bringe dansk bureau-kreativitet op på svensk og norsk niveau – og op på dansk kreativitet i øvrigt. For mens dansk film dyster på europæisk plan, og dansk madkunst er i verdenseliten, så halter reklamen bagefter.

”Danmark har en tradition for design og øje for godt håndværk. Brands og slutprodukter er stærke, så er der kreativitet? Ja – men ikke inden for reklame,” konstaterer Matias Palm-Jensen, der er McCanns europæiske innovations-direktør og chef for McCann i Norden.

Som stifter af Farfar var Palm-Jensen med til at vinde Grand Prix flere gange i Cannes, og blandt de sidste arbejder for bureauet, som han forlod i 2011, var Signpost-kampagnen for Nokia, som The Gunn Report placerede som den mest prisvindende i 2010.

Ved sidste uges Cannes Lions vandt svenske bureauer 34 løver, heraf 2 af guld, og norske bureauer vandt 12 løver, heraf 2 af guld. Vandt Danmark nogen guldløver i år, spørger Matias Palm-Jensen – retorisk, ikke af uvidenhed.

”I Sverige har trenden varet længe: Internationalt miljø og dygtige på reklamesiden. Norge hyggede sig længe i hytten, men har gradvist lagt det selvfornøjede på hylden. Der er en norsk reklame-top – den er smal, men den er der,” siger Matias Palm-Jensen.

Den svenske top-kreative nævner gerne, at han er kvart-dansk. Og han anbefaler også gerne andre at slå sig ned i Danmark.

”Når jeg møder danske kreatører, så er de fantastiske. Men det er som om, at jeres kultur hindrer reklame-kreativiteten i at blomstre. Jeg er overbevist om, at kunderne er bange. De forstår ikke kraften i god kreativitet. Og det kan undre, for kunderne har jo også dansk design i blodet. Der er ganske enkelt noget galt med accounts og kunder – reklamen er havnet i en proces, der ikke hæver sig på samme måde som anden kreativitet,” siger Matias Palm-Jensen.

Han tilføjer:

“Jeg ser samme tendens i Østeuropa, men ikke helt så overraskende her, med henblik på deres forhistorie. Begge steder er kulturen domineret af stærke mænd, der reagerer mandigt på følelser – ved enten at være brovtende eller blufærdige. De lytter ikke,” siger Matias Palm-Jensen.

Han tilføjer:

”I Cannes var der på udstillingen Gamechangers tre Farfar-arbejder med. Og allerede dengang sagde vi “Never take a Danish client”. Jeg elsker Danmark, men der har ikke været nogen anledning til at overbevise mig om det modsatte, hvad angår reklame: Your portfolio sucks,” siger Matias Palm-Jensen.

Kritikken er mest af alt udtryk for frustration over, at de kreative talenter ikke udnyttes bedre.

”Kunden tror, at alt er godt, hvis man viser selve indsigten – men det bliver det ikke magisk af,” siger Matias Palm-Jensen.

Falder kritikken ikke en anelse tilbage på dig selv, når nu du er chef for McCann Copenhagen?.

”Morten Ingemann (adm. dir. i McCann Copenhagen, red.) er i lighed med flere andre danskere i branchen en ægte viking, der ikke lader sig kyse i en diskussion. Han fortjener succes, for alle elementerne er på plads,” siger Matias Palm-Jensen.

Men hvordan kommer denne succes så i hus?

”Vi må finde en anden måde at gøre tingene på – ved at kreativiteten smitter. Vi sætter McCann-bureauerne til at arbejde sammen og giver dem den frihed, som de kreative og kundens udfordringer fortjener. Generelt skal den danske kultur ændres, og det kræver, at nogen gør noget drastisk til at begynde med – og så tror jeg, at det smitter,” siger Matias Palm-Jensen.

I den forbindelse vil en Grand Prix i Cannes være en døråbner – og Danmark kan passende lade sig inspirere af Brasilien, der vandt 2 Grand Prix og leverede nr. 1 og 3 på listen ”Agency of the Year”.

”Brasilianerne er, hvad danskerne siger, at de er. Kreative, legesyge, passionerede,” siger Matias Palm-Jensen.

Opgradér til BureaubizPro og bring dig og dine kollegaer i front med vigtig viden om bureaubranchen.

Kom på forkant med vigtig viden om bureau- og marketingbranchen. 

Med Bureaubiz Pro får du:

  • Regnskabsrapporten og/eller Konkurrenceanalysen digitalt 
  • Fuld adgang til Bureaubiz.dk
  • BureauNyt
  • PersonNyt
  • Bureaubattle
  • Bureaukalenderen
  • Brancheanalyser
  • Udbudsvagten
Køb nu

Kommentarer

  1. Meget enig.

    Dog skal det siges at det mest kreative bliver dræbt af kunderne selv samt kontaktfolk der pleaser i stedet for at kæmpe for dét der virker og er rigtig at gøre.

  2. Det er vel egentlig en opsang til bureauernes kunder? Eller er det bureauernes job at slå benene væk under deres kunder og sørge for at de føler sig trygge? Måske man skal komme forbi frygten at miste en kunde bare fordi man sætter dem på plads i forhold til hvad vil virke? De køber vores (dyre) ekspertise fordi de ikke selv har evnerne og burde derfor stole på den.

  3. De største danske annoncører har i årevis efterspurgt og købt en særlig form for kreativitet, som går under navnet folkekomedie. Det betyder at en hele generation af danske kreative er blevet skolet i den disciplin, som er knap så internationalt orienteret. Wibroe, Duckert & Partners var engang danske mestre i folkekomedie og alle andre fulgte efter med halvdårlige kopier. For det var der efterspørgslen lå. UncleGrey og Robert&Boisen forsøgte så at ændre på det, men den form for international reklame de står for, har aldrig slået igennem i Danmark. Vi har som branche aldrig vist annoncørerne vejen med internationalt orienteret kommunikation. Det skal vi nu og vi har et stort udviklingspotentiale. Selv på Kunde&Co. sidder utroligt dygtige kreative og venter på at springe ud. Men det kræver en kreativ revolution. Det absolut vigtigste i den forbindelse er, at det skal være annoncørerne, som skal opdrage og overvise andre annoncører om at de skal købe kreativt. Med venlig hilsen Thomas Falkenberg

  4. Så længe dem der bestemmer på bureauerne har gået på de samme skoler som dem der bestemmer hos kunderne, sker der ikke en rygende fis. Lad revolutionen begynde!!!

  5. Der er ingen indlysende grund til, hvorfor danske annoncører skulle være anderledes sat sammen end deres tilsvarende norske og svenske kolleger. Hvis de har købt for dårlig reklame, kan det kun skyldes, at de danske bureauer har været for dårlige til at rådgive og sælge.

    Man kan så begynde at gisne om, hvorfor dét er tilfældet. Et bud herfra er, at danske bureauer i meget højere grad end de svenske og norske har været amatørernes legeplads. Uden nogen velfungerende reklameskole har de kreative manglet en ordentlig ballast. Og med meget ringe interesse for at tage ledelse og strategi alvorlige som fag, har mange bureauer manglet evnen og viljen til at bevæge sig ud af andedammen.

  6. Jeg giver Holger Wilcks delvis ret. Men også kun delvis. For det første er der jo ingen som helst grund til hverken at sælge eller købe bedre løsninger, hvis alle andre køber dårlige løsninger. Det ligge ligesom ikke i luften, vel?
    Så bureauerne behøver ikke at anstrenge sig mere end lige højest nødvendigt, Det er nemmere at sælge halvgode, forventede løsninger til kunderne, der også er bange for at træde nye stier. Så på den måde sumper vi rundt i det samme lort og folkekomedier i årevis. Og det går jo godt. (Bare vi ikke skal vise os frem i Cannes.) Med hensyn til reklameskole og de kreatives ansvar, så giver jeg dig da ret i, at der kom en hel del gode talenter ud fra DRB Skolen, dengang den eksisterede. (Jeg ved det. jeg underviste der selv) Men selv i dag kommer der altså kreativt begavede folk ud både fra Mediehøjskolen og Skolen for Visuel Kommunikation – hvor jeg også underviser. Selv om det ikke er fag som ledelse, der står øverst på skemaet. Så måske mangler vi en Master-overbygning for kreative, der skal give dem fornøden ballast mht ledelse, strategi og rådgivning. Så kunne man måske endelig få nogle flere kreativt ledede bureauer. Og bedre løsninger. Ikke for at kunne blære os i Cannes. Fuck Cannes! Men for at give vores kunder nogle bedre – mere modige – løsninger.

  7. Sikke noget sludder : “Det er bureauernes skyld“. “Det er annoncørernes“. Hvad med medieburernes eller skolerne? VÅS! Sagens kerne er, at Danmark er og bliver en lille andedam, hvor vi bedst kan lide at gøre, som vi altid har gjort. Og så snart der kommer nogen, der skaber ringe i vandet, sidder vi alle sammen i båden og peger på hinanden!

    Der er sjældent nogen her ilandet, der tør at være de første.

    Måske skulle både bureauer OG kunder se hinanden DYBT i øjnene og hviske i kor: Lad os nu lave noget sammen, der virkelig rykker og som sætter gang i andedammen. Også selvom det måske er lidt farligt.

  8. Ved ikke om vi nogensinde har været med i verdenseliten, når det kommer til reklame, men der er i hvert fald et punkt, hvor det er gået støt ned ad bakke de sidste 10+ år: kunders vilje til at betale for kreativ udvikling og ordentlig produktion. Nu om dage oplever jeg som kreativ ikke sjældent, at der er sat en enkelt dag af til kreativ udvikling af en kampagne, og så er der i øvrigt en halv million at lege med. Alt inklusive. Det er vanvittigt at forvente arbejde i guldløvekategorien med det udgangspunkt. At der stadig bliver lavet noget fedt skyldes ofte investering i form at store nedskrivninger fra bureauets og nogle gange produktionsselskabets side; bare at have noget arbejde at profilere sig på.
    Hvis en kunde endelig investerer hos reklamebureauet er det i langvarig og ofte ufrugtbare strategiudvikling. Det skyldes nok usikre kunder, men mange bureauer er blevet gode til at lege med (vi skal jo tjene penge på et eller andet). Efter et par måneder præsenteres de kreative så for noget der ligner en brief, der så skal løses under betingelser som beskrevet ovenfor.
    Jeg tror ikke danske kreative er dårligere end i udlandet. Skærer man helt ind til det bare idé-ben, er der mange herhjemme, som får idéer fuldt på højde med årets vindere i Cannes.

    Hilsen en kreativ, der egentlig ikke bryder sig om at være anonym, men nok gør klogest i at være det lige her.

    PS. Der er selvfølgelig både kunder og bureauer med hjerne og hjerte på rette sted. Men det er desværre ikke flertallet.

  9. I Danmark er det hverken de kreative eller kunderne, der udgør hovedproblemet ift. at skabe kreative løsninger, der kan begå sig internationalt på højeste idéniveau.

    Vi har til gengæld en massiv udfordring på kontaktsiden, hvor alt for mange er projektledere med større eller mindre senioritet og alt for få er egentlige konsulenter med de fornødne faglige kompetencer ift. at matche virksomhedens øvrige rådgivere – både internt og eksternt.

    Derfor dør alt for mange af de virkeligt banebrydende idéer i vuggen, fordi det kræver en særlig type konsulent at nurse dem og turde vise det endnu spæde “barn” frem for kunderne og få dem til at tro på, det kan blive stort og velskabt.

    Vi har en kolossal opgave i branchen i at finde og dyrke flere konsulenter, der har lige stor kærlighed for såvel matematik som musik i forhold til både at kunne sandsynliggøre og dirigere konceptudviklingen.

  10. Jeg må nok hellere læse min jobbeskrivelse igen, for jeg troede mit ansvar var at pleje min kundes interesser, forstå dennes behov og hjælpe med at skabe resultater, der i sidste ende kan flytte forretningen. Men hvis det i stedet drejer sig om at skabe kreative løsninger, der kan vinde awards, må jeg hellere finde en anden branche at begå mig i… Mvh. Konsulenten

  11. Kim – jeg kunne ikke være mere enig, og kunne ikke have formuleret det bedre selv 😉

    Spot on….
    Exel-jonglering alene gør ikke en dygtig, kreativ og forretningsforstående konsulent. Men det “CBS-fokus” har vi jo selv været med til at skabe ud fra en hård fokus på timeregistrering og ikke værdiskabelse.
    At sælge en kreativ ide igennem, kræver en kreativ lead og account på kunden. Se det er ren logik og matematik 🙂

  12. Til “Konsulenten”. Læs hellere jobbeskrivelsen igen, da der ikke er noget modsætningsforhold mellem at opnå forretningseffekt og vinde awards. Det er dokumenteret i adskillige studier, at de mest prisvindende cases i langt de fleste tilfælde også er de mest resultatskabende for kunden. Hvilket jo ikke er særligt overraskende, al den stund at det naturligvis er de mest nyskabende løsninger, der for alvor konverterer til nye kunder og flere markedsandele. Så mon ikke du godt kan være bekendt at blive i branchen 🙂

  13. Som supplement til Kims sidste kommentar, kan jeg anbefale ‘Konsulenten’ at kigge på dette helt aktuelle indlæg:

    http://millwardbrowndenmark.wordpress.com/2013/06/26/lurpak-won-a-silver-lion-in-cannes-and-is-now-winning-the-hearts-of-consumers/

    Der er i det hele taget en lang række analyser, der underbygger en tæt sammenhæng mellem det kreativt enestående og stærke resultater. Jeg tror en del af problemstillingen i DK, er at mange ligesom ‘Konsulenten’ fortsat tror, at disse to ting er modsatrettede størrelser. Mens de dygtigste annoncører verden over: Coca Cola, P&G, Heineken etc. forlængst har læst skriften på væggen. Og derfor er jeg ganske enig med Kim i at en af de største opgaver for konsulenter, er løbende at formidle denne viden og inspirere kunder til hele tiden at flytte sig. Det er ganske simpelt den bedste måde at skabe resultater på, så den del af jobbeskrivelsen er helt korrekt.

  14. “Konsulenten” rammer hovedet på sømmet – omend ufrivilligt. Der er for mange konsulenter, der tænker som Konsulenten.

    Eller, måske er ‘tænker’ ikke det rigtige ord i denne sammenhæng.

  15. Der var engang en “konsulent” der sagde til mig: “Når jeg er hos kunden, er jeg bureauets mand. Og når jeg er på bureauet, er jeg kundens mand!” Hvortil jeg svarede, at så gjorde han – efter min mening – kun sit job halvt. Det var tilbage i 1982!!!! Der er åbenbart nogle der stadig ikke er kommet længere. Og det gør den kreative udvikling og de omstyrtende løsninger så heller ikke.

  16. Man kan jo undre sig over hvor brancheforeningen DRRB er i dette forum, og hvordan de stiller sig til hele spørgsmålet omkring bureauernes udfordringer dels i forbindelse med kreativitet samt hele tankesættet omkring fremtidens bureau.

    DRRB valgte jo for en årrække siden at lukke de kreative retninger samt den udmærkede plannerlinje, og siden er der mig bekendt ikke taget nye seriøse initiativer til at nå samme niveau for uddannelse af en hel branche igen. Og KJA har jo ret, når han skyder en del af skylden på konsulenterne, men hvor er det seriøse uddannelsesforløb der uddanner en ny generation af konsulenter til bureauerne – handelsskolen gør det ikke alene. En opfordring til at DRRB om igen at komme på banen og gøre sig gældende for hele branchen, tager ansvar, skaber handling og ikke kun beskæftiger sig med det politiske spil.

  17. Som Lee Clow så smukt har formuleret det:
    “The best way to be different is to be better”

  18. Måske er der nye toner på vej? Selv Handelshøjskolen tilbyder nu en kandidatgrad i ”Management of Creative Business Processes”.

    Så har de flyttet sig langt siden 1517, hvor jeg selv gik på lægge-sammen-og-trække-fra-skolen. Som nyuddannet kandidat fortalte jeg stolt min vejleder, at jeg var kommet gennem nåleøjet til Reklameskolen. Reaktionen var et foragteligt fnys: ”Reklame? Kræver det nu en uddannelse?”.

    Med de velfungerende kreative uddannelser vi har i dag – og måske inden længe nye kuld af konsulenter, der rent faktisk forstår sig på det, de sælger – er der måske ikke så langt igen, før vi når vores skandinaviske kolleger. Som annoncør kan man kun glæde sig til det.

  19. Alle kontaktfolk burde have set Lee Clows skønne og dybt inspirerende hymne til den dygtige konsulent ved Cannes Lions i år.

    Han blev spurgt om, hvem der havde skubbet mest til ham og her nævnte han for en en gangs skyld ikke Steve Jobs, men Jay Chiat. Chiat var account man, men det var hans standard for kreativitet, som Clow hele tiden følte, han skulle leve op til. Ikke de andre kreatives men konsulentens krav om kun at ville levere den ypperligste kreativitet til kunden.

  20. I think this is a really relevant debate. And absolutely one that the industry here must have. I agree with much of the article. But I would also be realistic, it’s unlikely that a Danish agency is going to be agency of the year in Cannes next year – it takes time. There’s a classic old saying, it takes years to be an overnight success and that’s s relevant here.

    But we can make a start. At DDB we have just won the first ever silver lion in the history of the agency. That is progress. Serious progress.

    And as long as we have that, then creative people will have hope and see that things are possible. We also have a great client in McDonalds who are pushing for better all the time. I hope their passion rubs off onto other clients too.

    The best bit of advice I have ever had is from Dave Trott. He said “dont talk about doing it, do it” and for me it’s as simple as that. Just begin to fight for your ideas and that passion will rub off on the industry and be seen in the work.

    Here’s an interview with Dave Trott, worth a watch in my opinion. Then stop talking and do.

    http://www.youtube.com/watch?feature=player_embedded&v=GUXijPBEh9Q

  21. Kære alle
    Skønt med denne omfattende debat!
    Når alt kommer til alt, er det stadig et spørgsmål om efterspørgsel. Efterspørger annoncørerne kreative løsninger, leverer bureauerne kreative løsninger. Og den eneste rigtige måde at stimulere den efterspørgsel på er, at annoncører fortæller andre annoncører at kreativitet virker. Og lige pludselig en dag…ja, så er reklamebranchen igen et sjovt sted at være, hvor der skabes kreative og effektive løsninger. Dog skal vi passe på vi ikke kun går efter, at lave Cannes vindere. Det har ødelagt mange kampagner og gjort kunderne usikre. Cannes vindere skabes af originalitet og glæde. Ikke af besættelsen efter en pris. Venlig hilsen Thomas Falkenberg

  22. Enig med Havkatten – faktisk er der ikke nogen grund til at tærske langhalm på debatten, da Konsulenten jo med sin klare kommentar har perspektiveret problemet.

    Længe leve kreativiteten – håber at der snart er andre modige annoncører, der tør satse på det der sælger – nemlig kreativitet.

  23. Ja tak.

    Debat er en af de ting vi har for lidt af i Danmark. Måske fordi branchen er så lille og der er så mange, man kan træde over tæerne.

    Det er ærgerligt, eftersom branchen – som tråden her tydeligt viser – har mange særdeles begavede mennesker, der kan og vil bidrage positivt til at skabe den revolution, der er så stort behov for. Og revolution skal der til. Men før en revolution kan starte, er der nogen, der skal sætte bevægelsen i gang.

    Og den kræver deltagelse, forandringer og forbedringer af og fra alle dem, der er peget på i denne tråd. Problemet er, at mange af interessenterne er afhængige af, at andre også ændrer adfærd og tankegang. Derfor skal alle blive bedre: Kunderne skal belønnes for at turde mere, både af branchen, forbrugerne og internt, bureauerne skal dyrke og leve innovation og ny viden, frem for at søge de sikre løsninger, de kreative skal hæve deres strategiske niveau, så det matcher Jens Jermiins, og herudover skal de atter mærke passionens blod strømme i årene, frem for at blive ført til et projekttrug, der ikke nødvendigvis matcher deres ambition, entusiasme eller evne, planneren skal tilbage på piedestalen, defineres og uddannes (CBS er i gang), skolerne – dem alle sammen – skal forvalte talentmassen på en måde, så den skaber de rette bevægelser hos de virksomheder, der ansætter dem, konsulenterne skal i deres søgen efter forretning erkende at de løsninger, der skaber store forandringer og meget opmærksomhed, som regel er bedre for bundlinien end det modsatte.

    Det hele kogt sammen kan sikre at bureauerne formår at holde på de dygtigste, mest engagerede og ambitiøse medarbejdere (hvilket i sig selv er en god forretning). Når man formår det, kan man, ud over at skabe big ideas, der rækker langt ud over folkekomedien (som i øvrigt stadig er populær hos forbrugeren – se selv envision’s rapport), skabe tættere og mere eye level kunderelationer, markant bedre medarbejdertilfredshed og mindre medarbejderflow, mere selvtillid, mere stolthed, mere passion (tak, Kahlen), en bedre forretning, større opbygning af erfaring, specialer og samarbejde på tværs af discipliner (som adskillige kunder ville give deres højre arm for at kunne købe hos deres bureau).

    Og hov – hvad med ledelsen hos bureauerne – er der ikke nogen på direktionsgangene, der føler ansvar for at ovenstående sker, og sikrer at medarbejderne bliver klædt på til de forandringer der så åbenlyst må ske?

    Alt dette sagt, så befinder vi os i en finanskrise, der bestemt ikke gør positive forandringer lettere at implementere. Og forandringer tager som Higby siger, tid. Og her er det værd at huske, at de bureauer, kunder, projektledere, kreative, plannere, direktører og brancheorganisationer, der rent faktisk vover pelsen og gør det, vil blive belønnet. For der er masser af opportunities out there – der er bare ikke så mange, der er ordentligt klædt på til at samle dem op og lever varen, der efterspørges. Og en meget stor del af vores arbejdsstyrke sidder bare og venter på at nogen går ud og gør det rigtige. For så vil de med.

    Men alting starter et sted – personligt synes jeg vi med dette debatindlæg skal skyde revolutionen i gang. Den er tiltrængt.

    På Creative Circle’s vegne – i dag en organisation med 7.000 kreative bag os – vil vi gerne bidrage med pakke netværk, boards, møder og viden, og det i øvrigt med hvem som helst, der har tænkt sig rent faktisk at bidrage med noget, der kan gøre en forskel for vores branche.

    Allons!

  24. God diskussion, men det absolut værd at bemærke, at vi i Danmark – med al respekt – ikke har kreative uddannelsesinstitutioner inden for digital reklame på samme niveau som fx Hyper Island og Berghs i Sverige. Folk rejser fra hele verden for, at gå især på Hyper Island.

    Yderligere har de danske skoler slet ikke samme kapacitet – på DMJX Interaktivt Design bliver der uddannet 20 (!) pr. år.

  25. Hvis der er en kunde der læser denne tråd, så giv Umwelt et ring : 31 71 00 02.

    – less talk more action

  26. det der er problemet er at mange bureaufolk -og kunder ikke virkelig tror på idéer længere.
    det er jo sejt at snakke om store idéer, men hvem tør virkelig gå efter dem? hvor mange briefs har vi fået med sætninger som “we are looking for a big bang idea” eller “category breaking ideas” og senere hen diskuterer vi kun om meningsmålinger, pre- og posttests, fordi kunden er bange og bureauet ikke har folk som kan eller vil sælge den “tossede” idé. og der hjælper en bigdata-diskussion heller ikke mere…

  27. Der er et gran af sandhed i de fleste pointer i denne tråd, men det store problem i dansk reklame findes i siloerne mellem kreative, strateger og kontaktfolk.

    Gode kreative løsninger fordres i en kreativ kultur som favner hele bureauet. Ikke bare den kreative afdeling, som det er tilfældet på mange danske bureauer i dag. Den kreative ambition og inspirationen bliver alt for ofte dyrket af de kreative på kreative møder, mens kontaktfolkene som oftest bliver sat uden for døren. Og så er det måske ikke så mærkeligt, at samme kontaktfolk ikke er de rigtige til at sælge den kreative ambition…

    Det er paradoksalt, at store dele af branchen i disse tider prøver at bryde siloer ned for at kunne tænke medieneutralt og skabe sammenhængende løsninger på tværs af kanaler. Problemet er bare, at så længe siloerne mellem kreative, strateger og kontaktfolk består kommer disse bureauer ikke til at løfte sig ud af støvet.

  28. Skøn debat (med kun et kikset new bizz-forsøg!). Som kunde kan jeg følge det meste og Niels Heilbergs invitation er fin. Den bliver forhåbentlig fulgt op. To hurtige pointer:
    1) Jeg har netop arbejdet sammen med et svensk bureau, hvor jeg både oplevede meget lidt silotankegang og hvor selv projektkoordinatoren var levende optaget af at diskutere ytringsfrihed (ja, ytringsfrihed, på hvor mange danske bureauer ville det ske?!).
    2) DDBs/Bernbachs kreative revolution bestod såvidt jeg husker bl.a. i at retænke hard sell/soft sell-tankegangen, altså i at vende op og ned på nogle fundamentale spilleregler. Hvad med, at dansk reklame gjorde det samme? Fx ved at holde op med at tænke i reklame og kampagner, og i stedet tænke i kommunikation. Det lyder selvfølgelig fluffy, men så husk på, hvad den kreative direktør bag “Dumb ways to die” arbejder efter: “If it feels like advertising, we’re doing it wrong”. Se, sådan et skift ville være en revolution.

  29. “Enhver kan skaffe sig opmærksomhed ved at fløjte i kirken. Kunsten består i at få noget positivt ud af det”. Citat Raymond Rubicam.

    For mange kampagner er møntet på at skaffe opmærksomhed. Når man ser dem, undrer man sig ofte over, hvad det egentlig er, man vil opnå med dem.

    Så længe kommerciel effektivitet er et fyord hos mange kreative, vil diskussioner som denne bestå. Og aldrig føre til andet end netop … ord.