Lars von Triers seneste film Nymphomaniac får premiere i december, og der er noget at se frem til – eller rettere: i lang tid har der været noget at se, for kampagnen begyndte i maj, og der hældes løbende nyt på i den otte måneder lange periode.
Indtil videre er fire ét-minut trailers blevet udsendt, én pr. måned siden juni, og nu følger så filmplakaten – i form af 14 enkeltdele sat sammen til én.
Lyder en filmplakat ophidsende? Det kan den sagtens være, mener både Adweek og Campaign.
”Store plakatkampagner fra Hollywood er en sjældenhed nu om stunder, fordi de kræver et vist niveau af mod og kreativitet, som de færreste filmselskaber vil – eller kan – mønstre. Derfor overrasker det næppe, at den mildt skandaløse serie af orgasme-ansigter fra Lars von Triers kommende sex-fortælling, Nymphomaniac, hurtigt er blevet et samtaleemne på internettet,” konstaterer Adweek.
14 af filmens skuespillere – internationale og danske – har hver sin orgasme-øjebliks filmplakat, og Campaign og Marketingmagazine omtaler også kampagne-strategien – og krediterer Philip Einstein Lipsky og Maria Biilmann fra Zentropa som bureau på opgaven.
Filmplakaterne kan beskues her. - og de foreløbig fire trailer ses nedenfor: