Michael Knudsen, partner og kontaktdirektør i Bates Y&R, undrede sig.
Han var til optagelse på en Colgate-film tilrettelagt hos Y&R i Paris, som selv havde fundet en skuespiller i London til at spille hovedrollen i den dansksprogede udgave.
Men der var noget bekendt over manden. Ikke som i ‘kendt skuespiller’ – derimod som ‘kendt i reklamesammenhæng’.
Og han tog ikke fejl. Skuespilleren var 46-årige Lars Knudsen, og når han senere på foråret toner frem på skærmen i Colgate-reklamen, vil der være andre danske reklamefolk, der tænker: “Jamen, er det ikke ….”.
Godt nok er det 10 år siden, Lars Knudsen forlod reklamebranchen – 9 år efter han sammen med Henrik Christensen stiftede reklamebureauet Copyright i Silkeborg.
De var blot to unge knægte, som Lars Knudsen selv udtrykker det, men de blev et frisk pust i branchen, og fik derfor god opmærksomhed. Af flere årsager.
“Vi indså fra starten, at provisionen som aflønningsform for bureauer kun kunne gå en vej. Derfor valgte vi at satse på at blive honoreret for kreativt arbejde på timebasis. Det mødte en del skepsis – også hos kunderne. Men da de fandt ud af, at de i stedet sparede penge på brochurer og indrykninger – anvendelsen af det kreative arbejde blev billigere – gled modellen igennem”, siger Lars Knudsen.
Men herudover blev de også et frisk pust, da de efter få år valgte at tage deres egen medicin og markedsføre sig til landsdækkende kunder. Det skete kontinuerligt igennem helsider i Børsen med en meget humoristisk tone, der vakte genklang.
“Dengang var man kun vant til at se helsides annoncer for de store kendte bureauer, men vi var ikke tilfredse med blot at arbejde i Silkeborg. Vi mente, vi kunne mere, men erkendte også, at skulle vi gøre noget ved det, så skulle det ske med fuld skrue. Vi fastholdt dog en uhøjtidelig tone, hvor vi tog meget pis på os selv, og den tone gav pote”, siger Lars Knudsen.
Copyright blev en succes, og Lars Knudsen havde det fortræffeligt.
“Jeg glædede mig til at komme på arbejde hver eneste dag. I gymnasiet var der to ting, jeg kredsede om. Den ene knyttede sig til reklamen i form af tegning og det visuelle udtryk. Den anden var skuespil. Og nu var den ene af de to ting lykkedes”, siger Lars Knudsen.
Han havde godt nok også søgt om optagelse på skuespilskolerne i Århus og Odense, men der var kommet afslag fra Århus, og før han tog til Odense, kom der et tilbud om et job hos WA Kommunikation i Frederikshavn. Herfra gik turen til TNJ i Århus, før han fandt sammen med Henrik, der var en ven fra gymnasietiden, og grundlagde Copyright.
Men selvom han nød tiden i reklamebranchen, var skuespilleren i ham alligevel ikke død. Han dukkede op ind imellem, og fik ham til sidst til at reagere.
“Jeg havde nået 1 af 2, og det var jo ganske godt. Men skuespilleren trængte sig på, og jeg tænkte, hvorfor ikke 2 af 2. Men skulle det være, så skulle det være før jeg blev for gammel, og derfor gik jeg til min partner gennem 9 år. Han blev godt nok overrasket, men vi fik strikket en fornuftig løsning sammen – både for hans overtagelse af mine aktier og for min afgang”, siger Lars Knudsen og tilføjer, at han stadig anser Henrik Christensen som sin bedste ven og en af Danmarks dygtigste koncept magere.
Han anfører desuden, at han ikke havde etableret sig privat med familie, og på den måde bedre kunne tage chancen.
Overtagelsen blev en realitet i begyndelsen af 1999, og derefter gik turen til England – til Liverpool Institute for Performing Arts, der har stærke relationer til eks-Beatlen Paul McCartney.
Men hvorfor England?
“Når jeg nu ville en radikal ændring, så skulle den virkelig være radikal. Desuden er det engelsk-talende marked større. Måske også meget konkurrencepræget, men det er det danske marked også, så det er grundlæggende størrelsen til forskel,” siger Lars Knudsen.
Det indebar, at han på de tre år på skolen skulle af med sin accent, så ingen kan høre, at han ikke er engelsk, og samtidig måtte han tage et engelsk kunstnernavn. Ellers ville han altid blive set som en udlænding, og det ville indskrænke mulighederne. for at komme til casting
Derfor lyder han nu kunstnernavnet Christopher Dane (se hans profil her).
Siden har det handlet om at forsøge at bygge en karriere, og det er en hel del mere langvarigt end at blive reklamemand.
Det handler grundlæggende om at markedsføre sig gennem masser af mere eller mindre gratis arbejde, der kan eksponere en. Hans levebrød kommer så fra indtaling af mange sprogversioner på reklamer, instruktionsvideoer og meget andet, som der laves meget af i London.
“Karrierestigen for en skuespiller går gennem kortfilm, der produceres af amatører eller andre, der søger en karriere inden for filmens verden. Derefter mere professionelle kortfilm. Næste skridt er de såkaldte independent film, og herfra håber man så at blive opdaget og få roller i de rigtige spillefilm fra de store selskaber. Jeg har en række både film og teaterroller på mit cv, og jeg befinder mig nok nu i toppen af independent film og lige før, jeg kan håbe på roller i de rigtige film”, siger Lars Knudsen.
Størst forhåbning stiller han lige nu til hovedrollen som Aragon’s far i filmen Born of Hope. Aragon er en af hovedpersonerne i Ringenes Herre, der som bekendt blev spillet af danske Viggo Mortensen, og Born of Hope skildrer hans opvækst (se filmen her).
Der er tale om en 70 minutter lang film, der kun kan ses på internettet. Det var den måde, instruktøren fik lov af rettighedshaverne bag Tolkien til at lave filmen uden at betale for rettighederne.
Men filmen har faktisk opnået en million visninger og er begyndt at få betydelig medie-opmærksomhed.
“Håbet hos sådan nogen som mig er, at der en dag sidder en og ser noget, du har lavet, og straks tænker, at du er helt rigtig til en bestemt rolle. Det er derfor, jeg laver så mange ting som muligt uden at tjene nævneværdigt på det”, siger Lars Knudsen og fortsætter:
“Jeg har et udseende og et talent, og det er selvfølgelig håbet, at disse ting en dag finder hinanden i en salgs defining moment. Jeg har rigtig nok en højere alder end normalt for den situation, jeg er i. På den anden side er det også usædvanligt at se nye skuespillere komme frem i den aldersgruppe”.
Han nærer ingen fortrydelse over karriereskiftet, og har ingen planer om at vende tilbage til reklamebranchen. Men selvom han har satset på det engelsksprogede marked, så er Danmark ikke udelukket.
“Jeg har tænkt over, at jeg skal være opmærksom på det danske marked. Der laves mange gode danske film, og en rolle her kunne godt være et skridt videre”, siger Lars Knudsen.
Efterskrift: Henrik Christensen ejede Copyright i et par år efter Lars Knudsen’s afgang, hvorefter han solgte til Par No. 1. Siden er han så startet for sig selv igen under navnet Brandstifter.
