Ny lovpakke skal holde techgiganterne i skak

Christian Jensen,
advokat i Creative Club og GRAKOM

Juristens hjørne: Jyllands-Posten bringer en artikel, der omhandler EU-kommissionens forslag til Digital Service Act (DSA) og Digital Markets Act (DMA):

Jyllands-Posten bringer den 27. januar 2022 under overskriften ”Her er de nye lovpakker, der skal holde techgiganterne i skak” en artikel, der omhandler EU-kommissionens forslag til forordningerne: Digital Service Act (DSA) og Digital Markets Act (DMA).

Det fremgår bl.a. af artiklen, at techgiganterne ifølge forslaget skal fremlægge de algoritmer, der ligger til grund for tjenesterne, ligesom der indføres et forbud imod målrettet reklame til alle under 18 år.

DMA rummer regler, som alene gælder for techgiganterne, herunder et forbud mod at fremhæve egne produkter, krav om mere åbenhed og mulighed for dataudveksling.

Det fremgår af artiklen, at forslaget indeholder mulighed for bøder på op til 10 % af selskabets årlige omsætning. Europa-Parlamentet har sagt god for forslaget. Nu mangler Ministerrådets behandling, der forventes at være på plads inden sommerferien.

Her er de nye lovpakker, der skal holde techgiganterne i skak (jyllands-posten.dk)

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning