Ram plet med retargeting

Emil Malte Simonsen,
medredaktør på Bureaubiz

Kender du de irriterende reklamer, der følger dig hvor end du klikker hen, fordi du én enkelt gang kiggede lidt på et produkt? En ny undersøgelse viser, at de faktisk virker.

De reklamer, der lader til at hjemsøge din digitale færden, er inden for onlinemarketing kendt som retargeting. Kort fortalt placerer en onlineforhandler en cookie på din browser, som mediebureauer kan spore – og hermed bruge til at sende dig relaterede (eller ligefrem de samme!) reklamer på andre sider eller sociale medier.

Reklamen kan således både være fra den oprindelige kilde eller fra én af dens konkurrenter. Resultatet? Du kan ikke slippe for at kigge på de sko, du overvejede at bestille, men i et øjebliks klarsyn lod være med at købe.

For det virker tilsyneladende at spamme vores reptilhjerne. Og det har marketingfolket vist fundet ud af: En spørgeundersøgelse har vist, at flere forhandlere bruger mere end halvdelen af deres digitale reklamebudget på retargeting.

Det er dog langtfra en eksakt videnskab at retargete. Der er stadig mange faktorer, der er udslagsgivende for effekten af de genkommende reklamer.

Skal der for eksempel bruges forskellige retargeting-strategier, når en kunde blot har set på et produkt, frem for når en kunde faktisk har lagt varen i den digitale indkøbskurv, men stoppede handlen?

Og hvornår er det mest effektivt at retargete? Lige efter at have set på produktet eller nogle uger senere? Hvor længe har det overhovedet effekt at vise reklamen?

Retargeting virker
Et nyt studie fra Stanford Graduate School of Business forsøger at give svar på effekten af retargeting.

Det korte svar på, om retargeting virker, er et utvetydigt ja

Marketingprofessorerne Navdeep Sahni og Sridhar Narayanan har lavet deres studie med data fra mere end 230.000 besøgende på det canadiske onlinebyggemarked BuildDirect.com. Studiet bygger hovedsageligt på data fra Googles Doubleclick, der sporer forbrugeradfærd gennem en kombination af cookies og Google-brugerdata.

Over fire uger blev de 230.000 kunder eksponeret for retargetede reklamer med varierende gentagelser. Nogle har derfor måttet se det samme produkt op til 15 gange på én dag, mens andre aldrig har fået produktet at se igen.

Det korte svar på, om retargeting virker, er et utvetydigt ja, konkluderer studiet. Blandt dem, der forlod BuildDirects hjemmeside uden at have gjort et køb (eller lagde noget i indkøbsvognen), vendte hele 15 % tilbage til siden efter at være blevet retargetet.

Retarget tidligt, retarget ofte
Professorerne fandt i tillæg hertil ud af, at retargeting er mest effektivt umiddelbart efter besøget på siden. Faktisk vendte op mod halvdelen af dem, hvor retargeting gav pote, tilbage allerede inden for de første to dage.

Det tilbageviser dermed antagelsen om, at retargetede reklamer er en reminder for potentielle købere – hvorfor de ikke skulle være effektive lige efter besøget på siden. Men nej, reklamer serveres bedst råt for usødet, mens produktet stadig er i frisk hukommelse.

Det betaler sig at retargete tidligt, og det betaler sig at retargete ofte

Dette forklarer også, hvorfor reklamerne ikke behøver give yderligere information om produktet for at generere genkommende trafik på siden. Studiet viste nemlig, at retargeting i højere grad handler om eksponering af produktet og siden.

Det store takeaway fra studiet er, at det betaler sig at retargete tidligt, og at det betaler sig at retargete ofte.

En defensiv reklame
Retargeting viste sig også at have den fordel, at det bliver sværere for konkurrenterne at nå potentielle kunder.

For konkurrenterne har muligvis adgang til de samme data, hvorfor kunderne kan blive gaflet, hvis de eksponeres for reklamen andetsteds fra. Det kan derfor være en defensiv strategi at retargete, da reklamen blokerer for konkurrentens reklame.

Så selvom der ikke bliver købt noget, kan man sikre sine kunder i forbindelse med et fremtidigt køb – simpelthen ved at forblive top-of-mind.

Interesseret i mere indhold som dette? Skriv dig op til vores nyhedsbrev her.

Klummen er et udtryk for skribentens egen holdning