Af Martin Rasmussen CEO, Mindshare

CEO i Mindshare, Martin Rasmussen, fortæller om sine oplevelser på dette års SXSW i Austin, Texas, som viste et fokus på mennesket og relationer frem for teknologi, data og automatisering.

De fleste forsøger at finde en rød tråd blandt de mange sessions på den årlige SWSX i Austin og således beskrive, hvordan i år adskiller sig fra tidligere år. Men det er helt umuligt.

SXSW tilbyder mere end 1.000 forskellige indlæg på 9 dage på tværs af 24 overordnede tracks og som Chief Programming Officer Hugh Forrest indledte med i sine ‘opening remarks’:

“Please discover your own trends. You create the value and intensity of your SXSW experience”.

Dette er, hvad jeg oplevede på South By Southwest anno 2017:

Fokus på mennesket

Min helt personlige og overordnede opsummering fra SXSW er et fokus på mennesket og relationer frem for teknologi, data og automatisering.

Bevares. Der var masser af bots, big data og beacons, AI (artificial intelligence) og wearables.

Men der var mere fokus på AR (augmented reality) end VR (virtual reality).

Selv manden bag IBM Watson Vice President og Chief Technology Officer Rob High understregede mennesker før maskinen. I sit indlæg ’Mythbusters: How IBM Watson ”Really” Works’ brugte han tid på at redefinere AI som Augmented Intelligence i stedet for Artificial Intelligence.

“Humans’ cognitive capabilities are limited. So AI will assist us”.

Pavel Machalek har etableret virksomheden Spaceknow, som benytter AI til at analysere de mange kommercielt tilgængelige satellitbilleder og levere værktøjer til f.eks. finans- og byggesektoren.

I indlægget ’Eyes in The Sky: The Future of AI and Satellites’ beskrev han AI som et værktøj til at skabe meningsfulde historier ud af data.

Det samme var tilfældet omkring fænomenet Chatbots, som bl.a. blev debatteret i indlægget ’iMessage: The Next Marketing Gold Mine’.

Her sagde Kelly McCarthy fra Nike også:

“Tech/social hype is over. Be cautious before you rush into new features. Make sure the consumer experience is awesome.”

En fremtid hvor teknologi bedre kan forudse menneskers behov, var over det hele.

I stedet for teknologi, der afbryder status quo, viste SXSW sig i høj grad at beskrive teknologi som forbedrer liv.

Noget der skaber fremdrift frem for bare at være en indskydelse. Denne idé var ikke specifik for en enkelt branche eller teknologi.

Den var i stedet fremtrædende på tværs af diskussioner om teknologi under udvikling.

En session skitserede ni principper for udvikling af AR-systemer (augmented reality).

Bortset fra gamification og entertainment var budskabet, at man skal starte med at vurdere blandede reality-oplevelser i forhold til nytte og værdiskabelse og først derefter gøre dem delte.

Mere af ‘grib en forbedret fjernbetjening for at leje en film fra Amazon, og se den sammen med familien på tv’ i stedet for ‘Ifør dig et headset, lej en film i en VR-app-store, og se filmen alene’. Kommentaren var, at VR isolerer os fra menneskelig interaktion, mens AR kan skabe dybere relationer.

Jeg kan genkende dette i flere af mine egne sessioner, hvor AR på en eller anden måde indgik.

John Hanke CEO i Niantic (dem med Pokemon Go) sagde i indlægget ’Augmented Reality and Urban Revitalization’:

“I just see a lot of empty public space. We can use tech to activate these spaces with people.”

Og Sakchin Bessette fra Moment Factory demonstrerede det i overbevisende stil med deres overvældende løsninger, hvor de skaber fantastiske og eventyrlige oplevelser ved at blande teknologi og vores fysiske omgivelser. Se mere her.

Én af de absolut bedste oplevelser var indlægget ’Still Human: How Ethnography Makes Sense of Data’.

Mange spændende cases, som demonstrerede hvordan Big Data og kvalitative indsigter baseret på etnografiske og antropologiske metoder kan supplere hinanden.

Franskmanden Henri Jeantet bag virksomheden Unknowns sagde meget rammende:

“You can’t invent Airbnb from Hiltons data. We should be careful building a world for robots/AI with too much focus on data. People are not rational. People are messy. We are still human.”

Mindshare var bredt repræsenteret til dette års begivenhed. Vores Nordamerikanske team rapporterede dagligt fra konferencen og du kan læse deres oplevelser her.

Min liste

  • Augmented Reality and Urban Revitalization
  • Convergence Keynote: Cory Richards
  • Eyes in The Sky: The Future of AI and Satellites
  • Featured Speaker: Alexis Ohanian (Reddit)
  • 20 Years of Data: the heartbeat of the Internet
  • iMessage: The Next Marketing Gold Mine
  • Mythbusters: How IBM Watson “Really” Works
  • Retail’s Future: Community = Commerce
  • Beacons and the Smart Cities of Tomorrow
  • The Art of Pre-suation
  • The New Hollywood: Making a Brand Funded Film
  • So You Want to Go to Mars?
  • Still Human: How Ethnography Makes Sense of Data
  • Can I Order a Drink Via My T-shirt Yet?
  • Not Your Mama’s Wearables
  • Interactive Keynote: Adam Grant
  • 15,000-Year-Old Marketing Strategy: Why It Works
  • Augmenting Reality, For Real

Konferencen SXSW, der afholdes rundt omkring i Texas i marts måned hvert år, er som er en tour-de-force med mere end 1.000 indlæg og keynotes fra verdens førende talere.

Omkring 150.000 professionelle kreative invaderer Austin og mødes, lærer og deler idéer. Deltagerne er en mangfoldig gruppe af alt fra markedsføringsfolk, udviklere til udgivere og forskere.

Ovenstående indlæg er et uddrag af en blog fra Martin Rasmussen.

 

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club