Kommunikation: Lars Løkkes tøjkrise er dårligt håndteret

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Brancheklip: Kommunikationsbranchen dumper Venstre og Lars Løkke Rasmussens håndtering af tøjkøbet til partiformanden.

20 kommunikationsfolk giver i Berlingske deres hårde dom over den måde, som Venstre og Lars Løkke har håndteret sagen om tøjkøbet til partiformanden for kr. 152.000.

Jesper Højbjerg Christensen, der er bestyrelsesformand i Advice, siger bl.a. til avisen, at Venstre måtte bruge fire-fem dage, før de fik skabt konturerne af en strategi. Ifølge Jesper Højbjerg Christensen har det givet en politisk krise, der adskiller sig fra andre ved at være en lang personlig krise – i slow motion.

Jakob Høyer, der er direktør for PR i Lead mener, at Lars Løkke Rasmussen har holdt for stædigt fast i fakta i en sag, der handler om følelser. Og at han har undervurderet sagen.

Per Rystrøm, der er direktør i Operate påpeger, at Lars Løkke ligesom i GGGI-sagen har håndteret sagen dårligt fra starten og at budskabet om, at der var betalt skat skulle være kommunikeret inden for de første 24 timer.

Lars L. Nielsen, der er direktør i PrimeTime Kommunikation mener, at Venstre havde været stillet bedre kommunikativt, hvis de havde indkaldt til pressemøde tidligere og stået til rådighed for spørgsmål og svar.

På en skala fra 1-10 bedømmes Venstre og Lars Løkke at have håndteret sagen til et 3-tal.

Berlingske Lørdag, Politiko, p. 2-3.