Kommunikationsdirektør bliver ny partner i bureau

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Hans Bøving har tidligere været partner i flere kommunikationsvirksomheder. Nu vender han tilbage til branchen som partner i Point Communications.

Hans Bøving vender tilbage til kommunikationsbranchen, den 1. juli når han indtræder som partner og meddirektør i kommunikationsvirksomheden Point Communications.

Han kommer fra rederiet Norden, hvor han har arbejdet i fire år, senest som Vice President, Head of Corporate Communications & CSR.

Inden da var han partner og direktør i Bottomline Communications og før det var han partner i bureauet Communiqué, som han også var med til at stifte.

Hos Point Communications skal Hans Bøving arbejde med transaktioner og løse corporate kommunikations-opgaver samt især rådgive kunder om finansiel kommunikation/IR og rapportering.

Hos både Norden og som ekstern rådgiver har Hans Bøving bidraget til, at virksomheder har fået netop en række informations- og rapporteringspriser.

Hans Bøving er uddannet journalist.

Hans Bøving