Af peng

For to uger siden lancerede Tuborg sit nye reklameunivers med Lars Hjortshøj i hovedrollen som ånden i Tuborg. Nu følger en ny visuel identitet for Grøn Tuborg.

Grøn Tuborg har været igennem en større revitaliserings-kur, der også omfatter identiteten. Næsten alle elementer inkl. Tuborg-logoet og den karakteristiske etiketteform er blevet redesignet.

Grøn Tuborg er det største ølmærke i Danmark og har et visuelt udtryk, der med tiden er blevet folkeeje. Alligevel er der med jævne mellemrum behov for at opgradere og nyfortolke det grafiske udtryk, så det forbliver tidssvarende og moderne – derfor blev der udskrevet en kreativ konkurrence, som Kontrapunkt vandt.

Nu ligger den nye profil klar og alt fra Tuborgs logo til farver og typografi er blevet rettet til.

“På etiketten skriver Grøn Tuborg, at de er hele Danmarks pilsner. Nøglen til den nye identitet var at tage det udsagn alvorligt og minde danskerne om, alle de oplevelser og minder, de gennem tiderne har delt med Tuborg. Det er oplevelser, som går på tværs af generationer og samfundslag, og som giver Grøn Tuborg en dybde og troværdighed,” siger Svante Lindeburg, head of brand communication på Kontrapunkt.

En af elementerne, som designbureauet har udviklet, er et slags visuelt bagtapet, der består af ikoniske og genkendelige elementer fra Tuborgs historie som f.eks. kronen og humlebladene. En slags visuel klangbund, som kan varieres efter konteksten. Den er udviklet i to versioner. Et grønt tapet til pub- og cafémiljøer og et sort til klubmiljøet og events.

Mikael Tonning har været chefdesigner på opgaven og siger i en pressemeddelelse:

“I en dansk kontekst bliver det ikke større end Tuborg. Tænk at få lov til at sidde og justere på, hvordan Tuborg står på dåsen og på plakaten. Da jeg startede som grafiker, blev jeg lært op af Kim Meyer Andersen, der grundlagde Kontrapunkt. For 25 år var det ham, der sidst ændrede på Tuborgs logo. At jeg sidder med den samme opgave i dag. gør historien og cirklen komplet.”

Designet for Grøn Tuborg er lavet specifikt til det danske marked, men på en sådan måde, at andre Tuborg brands som Rød, Classic, Påske og Jul i princippet kan tage den samme grafiske logik til sig. 

Tuborg2

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club