Designbureauet Kontrapunkt overtog for et år siden det ti år gamle designbureau Goodmorning Technology.
Nu overtager man alle aktiviteter i designbureauet Studiomega.
Studiomega blev grundlagt for knap ni år siden af Tobias Røder og Mikkel Lemvig, som igennem årene har skabt kampagner for Radio24syv, Statoil Fuel & Retail, Skærtoft Mølle, Information og Vestas.
Stifter og designdirektør for Kontrapunkt Bo Linnemann siger om overtagelsen:
”Tobias og Mikkel er nogle af branchens dygtigste designere, og vi har længe beundret dem for deres mod og evne til at skabe identiteter, der bevæger os. De mester kunsten at forenkle og finde ind til den rene form, der aldrig manipulerer, men altid inspirerer.”
Adm.dir. og partner Thomas Gamst tilføjer, at Studiomega i en overgangsperiode vil eksistere som selvstændigt brand, men på sigt vil blive integreret helt i Kontrapunkt ligesom Goodmorning Tehchnology er blevet det.
Overtagelsen sker pr. 1. oktober, hvor Tobias Røder og Mikkel Lemvig indtræder som senior designere i Kontrapunkt.