Kontroversiel virksomhed vil være blandt verdens største brands

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Men den kinesiske virksomhed trækker opmærksomhed og bliver bl.a. af nogle beskyldt for at være en sikkerhedsrisiko. Det er produkterne i sig selv, der skal brande virksomheden.

Huawei er lige nu i medierne fordi de forhandler om at etablere og drifte et mobilnet for TDC. En kontroversiel historie, fordi selskabet beskyldes fra flere sider om at være en sikkerhedsrisiko – f.eks. i forholdet mellem USA og Kina.

Det bekymrer dog ikke teleselskabet 3, der forleden indgik en aftale med det kinesiske teleselskab om  et landsdækkende 4G-netværk i Danmark.

Men den kinesiske virksomhed er også producent af smartphones og har netop lanceret en brandingstrategi.

Payoff’en for strategien er  ’Make It Possible’  og Huawei vil med dette vise, at det ikke handler om at hævde at kunne gøre det umulige, men om at flytte grænsen for, hvad vi tror kan lade sig gøre (se video nederst).

Der er ikke planlagt nogle reklamekampagner i forbindelse med den nye strategi. Ifølge Huawei skal det nye mindset, der ligger til grund for strategien, bringe virksomheden frem til målet som er ’at blive blandt verdens største brands’. Eksekveringen af strategien skal ske gennem virksomhedens nye produkter. Teleproducenten vil vise, at de nye muligheder skabes gennem innovativ teknologi.

”Make It Possible skal give brugerne helt nye spændende, positive oplevelser og udfordre grænserne”, siger Jing Cui, der er device country manager i Huawei Technologies Denmark.

De to nye mobiltelefoner er Huawei AscendP2, som ifølge Huawei er verdens hurtigste smartphone til surf på 4G-netværket samt Huawei AscendY300, som er henvendt til førstegangsbrugere og derfor er meget brugervenlig.

https://www.youtube.com/watch?v=ld4-SgX-D-o