PR-firmaer og konsulenthuse lever typisk et mere diskret liv end eksempelvis reklamebureauer, men PR-firmaet Gunbak fik i 2007 skabt lige lovlig meget reklame for sig selv, da en sag om kundeforhold havnede i fogedretten – og i medierne.
Gunbak havde CityMail som kunde, men skiftede undervejs til Post Danmark. Citymail frygtede, at PR-firmaet kunne bruge sin fortrolige viden om CityMail i arbejdet for post-konkurrenten – og fogedretten gav Gunbak et års forbud mod at arbejde for Post Danmark.
Siden har der været mere stille omkring Gunbak – indtil skifteretten i Nykøbing Falster forleden bragte selskabet på banen igen. Nu er det nemlig under tvangsopløsning.
“Vi har været nogle snøvler og har ikke afleveret årsregnskabet til tiden. Det er forklaringen,” siger adm. direktør i Gunbak, Carsten Mai.
Også tidligere har I haft bøvl med fristerne – vil det være flabet at sige, at årsregnskaber ikke er jeres stærke side?
“Nej, det vil ikke være flabet – sådan er det. Vores stærke side er at betjene kunder, ikke administration. Det daglige arbejde – særligt her i krisen – har krævet vores fulde opmærksomhed, og samtidig er der en entreprenør-ånd i Gunbak – ikke at den skal undskylde det manglende regnskab, men snarere forklare, hvorfor det ikke er blevet prioriteret højere. Men det bliver det fremover,” siger Carsten Mai.
Han tilføjer, at regnskabet – når det bliver aflevert – vil vise et overskud på 2 mio. kr.
Det bekræfter Gunbaks revisor, Morten Kenhof fra BDO, som forventer, at regnskabet vil blive afleveret i næste uge.
Selskabet havde, som loven foreskriver, haft fem måneder til at aflevere sit årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Derefter blev der sendt rykkere, næste skridt var straf-afgifter til ledelsen på 2.000 kr. pr. næse. Og så endelig et stempel fra skifteretten “Under tvangsopløsning”.
“Som revisor kan jeg ikke tvinge dem til at aflevere regnskabet. Mit ansvar er at gøre dem opmærksom på reglerne. Men når regnskabet i næste uge bliver afleveret, så skal selskabet opfylde nogle krav for at kunne genoptages. Det vil bl.a. kræve en ekstraordinær generalforsamling, der fastlægger vedtægter og fastslår, hvem ledelsen er.
Revisoren pointerer, at denne proces i store træk er formalia, men det er samtidig også sidste chance.
“Hvis et selskab tidligere har været under tvangsopløsning, og så kommer det igen, så er der ikke mulighed for at genoptage det,” siger Morten Kenhof.
