Ifølge Dansk Erhverv er omsætningen i de kreative erhverv stigende og udgjorde i 2016 med i alt 326,9 mia. kr. 8,3 pct. af den samlede omsætning i alle brancher.
Står det til erhvervsorganisationen skal vilkårene for vækst i de kreative erhverv imidlertid være bedre.
Erhvervene bidrager nemlig til værdiskabelsen i andre brancher ved eksempelvis at hæve salget, og med det faktum i baghånden har Dansk Erhverv i rapporten ’Vækst i de kreative erhverv’ samlet 23 forslag til at sikre fortsat kreativ vækst.
Forslagene omfatter digitalisering, internationalisering, finansiering, offentlige indkøb, kompetencer og arbejdskraft.
Værdi for samfundet
De kreative erhverv beskæftiger i alt ca. 141.000 personer i Danmark og spænder i Dansk Erhvervs optik fra virksomheder, der beskæftiger sig med reklame, PR og kommunikation til virksomheder inden for mode, design, musik, film, spil, litteratur og medier.
”Vi har mange succesfulde kreative virksomheder i Danmark, og dem skal vi have flere af, for de skaber stor værdi i samfundet. Fra politisk hold skal der skabes rammevilkår, der bidrager til, at de kreative erhverv kan opnå højere vækst og skabe flere arbejdspladser,” lyder det i rapporten.
Dansk Erhverv fremhæver kreative erhverv som en inspirationskilde for andre brancher, fordi de fleste job kan klares fra et vilkårligt sted i verden, bare der er adgang til internettet. Den form for fleksibilitet ”vil være kendetegnende for store dele af fremtidens arbejdsmarked”.
Et nyt eksporteventyr
Det kan være svært at måle på erhvervenes værdiskabelse, da mange af de officielle datakilder i Danmark ifølge Dansk Erhverv er udviklet og indrettet til industrisamfundet.
Det har dog ikke forhindret adm. direktør Jens Klarskov i at tale om ”et nyt dansk eksporteventyr”. I 2016 nåede eksporten i de kreative erhverv nemlig op på samlet set 114,7 mia. kr. svarende til 8,4 pct. af dansk eksport.
Vækst ud over landets grænser forudsætter ikke desto mindre ændringer på flere parametre, blandt andet i forhold til at gøre det lettere for studerende at få international erfaring.
Organisationen ønsker derfor at indlægge et obligatorisk internationalt praktikhold på de videregående uddannelser på det kreative område og i øvrigt øge udbuddet af engelsksproget undervisning på de kreative uddannelser.
Bedre udbudspraksis
Det offentlige får også et par ord – og forslag – med på vejen, for så vidt angår udbud.
Medlemsundersøgelser fra brancheforeningerne Kreativitet & Kommunikation og Public Relations Branchen viser blandt andet, at rigtigt mange har problemer med udgifterne til at lave tilbud.
Flertallet oplever således, at udgifterne til at udfærdige tilbud udgør op mod halvdelen af kontraktsummen, og at de, når de så vinder et udbud, ikke får dækket disse udgifter.
På indholdssiden oplever foreningernes medlemmer, at der stilles for specifikke krav til metoden og opgaveløsningen.
Her fremhæver Dansk Erhvervs DSB’s dialogmøde forud for sidste års udbud af reklamekampagne fremhæves som et godt eksempel.
FAKTA
Langt fra alle 23 forslag omhandler i sagens natur relevante markedsføring, men blandt de brancherelevante er følgende:
- Det offentlige skal i højere grad lægge vægt på kreativitet og brugerens oplevelse af slutproduktet i efterspørgslen på borgerrettede digitale løsninger.
- Studerende på kreative uddannelser får bedre adgang til at tilegne sig kommercielle og digitale kompetencer.
- Der etableres en målrettet eksportindsats for kreative produkter og ydelser.
- Der indlægges et obligatorisk internationalt praktikophold på de videregående uddannelser på det kreative område.
- Der skal i langt højere grad anvendes dialogbaserede udbud, så den offentlige myndighed går i dialog med de rådgivningsvirksomheder, der potentielt skal levere kreativ rådgivning.
- Der gives et særskilt honorar, hvis den offentlige myndighed vurderer, at det er nødvendigt med krav om, at selve opgaven skal løses i tilbuddet.
- Der indføres erhvervskandidater på de videregående uddannelser, så studerende på de kreative uddannelser kan tage deres kandidatgrad over fire år uden SU, mens de arbejder på deltid som fuldt integrerede medarbejdere i virksomhederne.