Kreativt dansk par overlevede 7 fyringsrunder i deres amerikanske drøm

Peter Engholm
25@mail.dk

De tog afsted på må og få, men det blev til ni år som creative directors på Ogilvy Chicago og masser af hæder. Men nu vender Inger Tanderup og Per Klixbull hjem til Danmark.

Lars Bastholm er den vel nok mest kendte kreative i den amerikanske bureaubranche med topjob i først AKQA og siden Ogilvy. Og tidligere i år fulgte Per Pedersen trop med et job på Grey New York.

Men et dansk par har – med mindre bevågenhed – gjort kreativ karriere de seneste ni år i USA, nærmere bestemt på Ogilvy Chicago med titel af creative director – den ene er ADeren Inger Tanderup, den anden er tekstforfatteren Per Klixbull.

Nu flytter parret snart til Danmark – og fortæller her deres historie:

“I 2002 kvittede vi vores job i Danmark, solgte vores lejlighed og købte to flybilletter til USA. Her kørte vi seks uger 16.000 km og havde 35 jobsamtaler. Og fik job i Chicago,” siger Per Klixbull.

“Alle har leget med tanken. Vi gjorde noget ved det – bl.a. fordi vi i branchen havde mødt mange fra udlandet. Hvis det kunne gå den ene vej, så kunne det også gå den anden vej,” siger Inger Tanderup.

“Men hvis vi havde vidst, hvad vi gik ind til, så havde vi ikke gjort det,” siger Per Klixbull.

Det lyder næsten som om, I har fortrudt …

“Efter næsten ni år? Slet, slet ikke. Det har været fantastisk – vi har oplevet meget og lært endnu mere. Men det er utroligt omstændeligt med papirer, kreditkort og green card,” siger Per Klixbull.

“I USA har man et opsigelsesvarsel på to uger – og hvis vi havde mistet vores job, så var vi blevet smidt ud af landet … og da havde vi lige købt hus. Disse ting var vi ikke klar over forinden. Vi troede, at USA i 2002 havde lagt dot.com-krisen bag sig. Men folk blev fyret,” siger Per Klixbull.

“Vi har overlevet syv fyringsrunder. Og det går endda godt for Ogilvy,” siger Inger Tanderup.

Parret fik en ilddåb i Chicago – en god start, der imidlertid udløste uro hos de to kreative med den danske mentalitet.

“30 teams havde i mere end to måneder arbejdet i døgndrift på et pitch for Miller Brewing, og vi blev kastet ind i kampen. Og ved et lykketræf blev vores idé ikke alene brugt i pitchen, bureauet vandt kunden, som endte med at bruge ideen i kampagnen,” siger Inter Tanderup.

“Vi var nervøse, for vi kom udefra og vandt pitchen. Vi troede, at vi ramte noget Jantelov, og at vores nye kolleger ville være sure, men alle kom ind og ønskede tillykke,” siger Per Klixbull.

Siden da har basen været Chicago, men det danske team har også været udlånt til Ogilvy i både London og New York. Det er blevet til globale kampagner for Coca-Cola, Miller, Dove, BP og Kraft – og priser i Cannes og Clio.

“Vi er blevet brugt til pitches, når der skulle leveres et lidt skævt bud. Og til de almindelige 360 grader skal så lægges en international kulturforståelse – f.eks. at Coca-Cola er en del af morgenmaden i Mexico, og at coke ikke nødvendigvis er sød nok for mexicanerne, så de putter sukker i,” siger Inger Tanderup.

“Hver eneste dag er en konkurrence – 3-4 teams arbejder på den samme kunde, så der er en konstant intern bureaukonkurrence. Det er et helt anderledes pres – og de mest interessante problemstillinger, og samtidig de sødeste og rareste mennesker,” siger Per Klixbull.

“Der arbejdes stærkt engageret – ikke med 3-4 gode ideer, men 100-200 gode ideer. Som kreativ har man en tendens til at blive forelsket i egne ideer, men vi har lært ikke at springe på den første, den bedste idé. På bureauet kører vi tit i runder, og tilgangen fra den kreative direktør er, at de ideer, der kommer i første runde, er typisk nogen, de kreative bare skal have ud af systemet,” siger Inger Tanderup.

Og hvis dén tilgang klinger af lange arbejdsdage, så er det ikke helt skævt. Men når maskinen kører konstant, så er der tankevækkende nok også overskud til at give sig i kast med mere.

“80 pct. er ikke godt nok. I USA arbejder man hele tiden – arbejdet er en del af privatlivet, og det gør det på en måde nemmere at kontrollere. Samtidig har alle en tendens til at have gang i så mange ting,” siger Inger Tanderup.

Og hun og Per Klixbull er således medejere af både en sandwichkæde og en ejendomsmæglerkæde.

“Vi kom ind i sandwichbutikken på åbningsdagen, og hos ejendomsmægleren, da der var fire ansatte. Det var opstartsvirksomheder, der havde brug for de ideer, man hele tiden løber på i reklamebranchen. Vi hjalp med at få bygget ejendomsmæglerkædens brand, og de beskæftiger nu 160 personer. Og der er nu fire butikker med økologiske sandwiches, og nr. 5 og 6 er på vej, bl.a. den første uden for Chicago. Her er vi bestyrelsesmedlemmer og konsulenter på markedsføring,” siger Per Klixbull.

Han holdt på et tidspunkt pause fra bureaubranchen for at blive direktør i ejendomsmæglerkæden, men vendte tilbage i erkendelsen af, at reklame er hans lidenskab.   

To bureaujob og investeringer i virksomheder, der vel snart giver afkast … hvorfor bliver I ikke bare hængende?

“Det var også dér, at valget stod. Vi lever et luksusliv med stort hus, flere store biler, nanny og én, der laver mad. Vi har mødt Obama – i vores træningscenter – Michael Jordan, Oprah og haft Ron Howard hjemme i vores hus, fordi han overvejede at bruge det som location i en film. Vi har fantastiske job, men vi havde ikke forventet at blive her så længe – det ville være sjovt at prøve 2 år, tænkte vi … og så blev det til 5. Men efter 9 år står valget mellem at tage hjem nu eller aldrig vende tilbage til Danmark,” siger Inger Tanderup.

“Og vi vil gerne hjem til familien og de gamle venner. Men vi vil nok altid være splittet. Vi tager springet – igen. For efter så mange år er det ikke at flytte hjem, men at flytte til noget nyt og begynde forfra,” siger Per Klixbull.

Parret har meddelt bureauet, at de rejser i løbet af efteråret. Planen er ikke at stifte eget bureau i Danmark, da netværket er noget rustent.

“Vi er begge blevet tilbudt at arbejde fast freelance for Ogilvy Chicago, selv om vi bor i Danmark. Men vi har også en håndfuld danske bureauer, der ser spændende ud at blive ansat på. Vi er blevet spurgt, om vi ikke er bange for at komme til at kede os. Og vi er da udmærket klar over, at kunderne ikke er så store, men det er ikke det, der er afgørende – det er derimod, om kemien er der, og om der reelt er plads til os. Vi vil helst være et sted, hvor der er brug for os og vores kompetencer,” siger Per Klixbull.

“Jeg kan anbefale enhver at gøre det samme som os: Bare at tage af sted. Hvis man ikke tænker sikkerhedsnet, så er der faktisk en større chance for at lykkedes. De danskere, som vi har mødt herovre – bl.a. Lars Bastholm – har gjort det godt. Og danskere er – på lige fod med svenskere og nordmænd – ret vellidte i den amerikanske bureaubranche,” siger Inger Tanderup.