Flere aktuelle kampagner har bemærkelsesværdige ligheder med andre arbejder. Tronfølgefilmen er næsten identisk med engelsk satire-indslag, og Advice’s 3F-babyfilm ligner E-trade film.

Diskussion om plank kan nogen gang få en lidt skinger tone i reklamebranchen. Selvfølgelig fordi man værner om branchens evne til at skabe ideer, men ind imellem er det svært at gennemskue præcist, om et bureau virkelig har “lånt” fra et andet eller om man bare har fundet nogen af de samme værktøjer frem fra den store fælles kasse med universelle symboler.

I tilfældet med den aktuelle film, som Kunde & Co har produceret for Statsministeriet for at få folk til at stemme om tronfølgerloven, er man dog langt ude over den problemstilling (se filmen her).

Lighedspunkterne med et 2.20 min. langt satire indslag fra 2006 af den engelske komiker Harry Enfield er mere end slående. Helt ned til skuespilleres mimik kan man finde ligheder (se filmen her).

Det eneste, der er skåret fra er noget, der ville være umuligt at have i en statsministeriel film – nemlig en sekvens hvor forskellen på, hvordan mænd og kvinder lagrer information – men man kan spørge sig selv om ikke lige netop den satire ville kunne fungere som god agitation for netop at stemme ja til ændringen af tronfølgerloven.

Det er dog et andet problem med filmen, som er blevet kritiseret – nemlig at den fremtræder som agitation for et ja, og det er ikke statsministeriets opgave. Det er bl.a. retorik- professor Christian Kock.

“Budskabet er klart, at man skal stemme ja til en ændring, selvom det ikke står direkte med ord. På samme måde som hvis jeg laver en plakat, hvor der står, “Lars Løkke var ædru i går”. Så er det underliggende budskab jo også, at han normalt er fuld, selvom jeg ikke siger det direkte”, har Christian Koch sagt til Ritzau.

Kunde & Co ønsker ikke at kommentere konkrete kundeforhold, men Statsministeriet har til Politiken fortalt, at bureauet har gjort opmærksom på “inspirations-kilden”.

Tronfølger-filmen er dog ikke den eneste aktuelle planke-historie.

I en ny film for 3F’s a-kasse, skabt af Advice og Stupid, er der lagt voksenstemmer ind over babyer, og det koncept er tidligere anvendt af E-trade (se en af filmene her).

“Babyerne har jo levet i vores 3F-univers gennem længere tid, og 3F fik den idé, at de skulle tale – i tv-reklamer. Efter flere overvejelser besluttede vi, at babyerne skulle have voksen-stemmer, fordi det er et voksent tema vi behandler (arbejdsløshed, a-kassemedlemsskab osv.). Og jo: Vi har set E-trade filmene, de er supersjove og et af mange eksempler på, at babyer bruges i reklamer, og at der manipuleres med speak osv.”, siger direktør i Advice, Jens Christiansen.

Her er en af filmene fra 3F.

 

 

Kommentarer

  1. det var da for vildt pinligt, så meget Kunde ikke selv kan tænke. det er virkelig pinligt. kanon fundet, bureaubiz.

  2. Bare trist, at man har gjort det sjovt i det mindste … ikke noget galt med at forfine noget, sålænge man husker at forfine ; )

  3. Har lige set 3F’s film på linket i artiklen. Der skriver de sjovt nok at de udmærket kender til E-Trade filmene og endda har gjort kunden opmærksom på det. Synes I så ikke selv at plankeanklagen er lidt effektjagende, kære bureaubizzer?

  4. “Bemærkelsesværdig lighed” kan der vel ikke være tale om, når Kunde & Co netop har vist den oprindelige sketch og fået Statsministeriets godkendelse til at lave en idé baseret på denne? Fængende overskrift her på Bureaubiz, men måske lige lovligt agurketidsagtigt?

  5. Lad os lige få definitionerne på plads:
    “Kreativitet betegner egenskaber ved en total eller partiel problem-løsningsproces – hvori et centralt kendetegn er kombination af eksi-sterende videnselementer – som af en given omgivelse vurderes som nye og originale”
    Jeg vil derfor mene at både Lars Løkke og 3F er blevet en lille smule snydt hvis de har betalt for dyre kreative timer når de kunne have nøjes med en god bibliotekar

    PS Citatet er planket…

  6. En klog reklamemand sagde engang: Det er i orden at planke, bare man ikke bliver opdaget.
    Det er der åbenbart bureauer der er helt ligeglade med. Så vidt jeg kan se, er problemet for dem, hvordan man kan retfærdiggøre den store regning bagefter. men det er de måske også ligeglade med…
    Når det er sagt, så er det jo alt andet lige muligt at to hjerner – i hver sit hjørne på kloden – sagtens kan finde på den samme løsning på en ens problematik. Men det er der vist (desværre) heller ikke tale om her.
    Trist, trist….

  7. @Robert…Bare pudsigt at Stupid først selv refererer til Etrade filmene på deres blog efter at de er anklaget for plank på youtube og her. I lørdags var Etrade-notitsen ikke skrevet ind i den post. Der var jeg nemlig inde og kigge.

  8. Det her er da et problem for en branche der påstår den lever af gode ideér. Og det rammer jo kollektivt. Markedsføringsdirektører læser jo også aviser, og næste gang de bliver præsenteret for et oplæg efter sådan et par historier, må de da spørge sig selv hvor ideerne kommer fra og hvorfor i alverden de skal betale 1.700 kr. i timen for COPYPASTE arbejde.

  9. en ting er at tage en sketch, youtube klip eller sjov tanke og gøre til et stykke kommunikation – det er set før og fred være med det. vi er ikke de eneste kreative her i verden bare fordi vi sidde på bureau – men at tage et i forvejen fantastisk stykke arbejde og planke det, er efter min mening lige stift nok.. sorry!

  10. @T For mig at se er det fuldkommen ligegyldigt hvornår denne oplysning er lagt på nettet. det vigtige er hvornår kunden har fået det at vide. I forbindelse med præsentationen (og dermed FØR købet) er for mig at se i orden. EFTER “sagen” er opstået med agurketidshjælp fra bureaubiz er for mig at se ikke i orden. Jeg ved jo i sagens natur intet om hvad der er sket. Det er en sag mellem stupid og kunden. Og stupid ved det godt selv…

  11. En reklamekøber betaler i sidste ende for at få en løsning på et problem. Hvis et bureau fortæller reklamekøber at købers problem kan løses med en lille tvist af en international film og at der derved kan spares tid og dermed penge, så tror jeg at de fleste købere ville være taknemmelige. Jeg ved jeg ville. det er et langt større problem når man som kunde skal betale for at kreative skel udleve personlige ambitioner for købers penge.

  12. Pointen er da, at der er stor forskel på at lade sig inspirere og planke. Begge artiklens tilfælde er plank uden smålig skelen til eventuelt at forbedre ideen. I tilfældet 3F er det modsatte så udtalt tilfældet. I Tronfølgerfilmen er der tale om decideret copy/paste – og det er ingen undskyldning, at kunden har set forlægget. Med mindre kunden har fået kampagnen til genbrugspris, for der kan ikke være brugt ret mange timer på kampagneudvikling … pinligt for en branche, hvor vi gerne skulle leve af at sælge varer og budskaber gennem originalitet og idérighed. Men måske er der et sammenfald i, at der i begge tilfælde er tale om institutionelle annoncører og altså ikke professionelle reklamekøbere?

  13. Med al respekt, så er Kunde jo heller ikke ligefrem kendt for at være kreative. Jeg tror ikke, at det er der, deres faglige stolthed ligger placeret.

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club