Kunderne vil udfordres. Men det lykkes sjældent. Hvorfor mon?

Hanne
Feldthus

Der står i briefingen, at kunden gerne vil udfordres. Hvorfor mon det sjældent lykkes? Måske en sur cocktail af et bureau, der er for skråsikkert og en kunde med lavt til loftet.

Fire måske fem procent det er, hvad astrofysikkerne mener at vide om universets indretning. Resten – altså de 95 procent – kan de regne ud må være der, men de kan ikke få øje på det, hvorfor det bogføres under kategorierne mørkt stof, mørk energi og sorte huller.

Tænk at arbejde indenfor et fagområde, hvor man er sig så pinligt bevidst om sin grænseløse uvidenhed.

På den ene side må det være virkelig befordrende, jeg mener, der er jo ikke udsigt til, at man bliver arbejdsløs lige med det første. Der er nok at tage fat på. Og der ligger mange Nobelpriser og venter forude, hvis man skulle være så dygtig og heldig at kunne løfte bare en lille flig ind til alt det mørke.

På den anden side må det være næsten uoverskueligt, at man efter århundreders studier af himmelrummet ikke er kommet længere. Man kan blive helt træt ved tanken.

Mange virksomheder, og hertil kan vi roligt henregne reklamebureauer, kunne lære noget af denne bevidsthed om menneskehedens utilstrækkelige viden.

Det er ganske vist god tone at hylde nysgerrighed som en kerneværdi i moderne vidensvirksomheder. Det grænser jo til utilgivelig dumhed ikke at ville undersøge sin omverden og finde måder at forbedre sine tilbud til kunderne.

Ikke desto mindre er nysgerrighed ikke den karakteristik, man vil give de fleste af de chefer, man møder på sin vej – og her tager vi igen lige bureaucheferne med i puljen.

Tværtimod synes den mest udbredte egenskab at være en mani for kontrol. Et behov for at udvikle dogmer om hvordan verden er indrettet og holde fast i dem, fordi de passer til den måde, man allerede driver sin virksomhed. Plus en evne til at lægge låg på diskussioner, hvor der er lidt for højt til loftet.

Vi skal tænke ud af boksen, lyder det. Ja, men ikke alt for langt ud af boksen. Og bestemt ikke så langt ud at det virkelig udfordrer vores forretningsmodel.

Utallige er de gange hvor en kunde i briefingen hævder, at de gerne vil udfordres. Og utallige er de gange, hvor temperaturen falder mærkbart i lokalet, når udfordringen afleveres, hvorefter man ender med en lettere revideret udgave af sidste års indsats.

Måske er bureauets udfordring til kunden naiv og uden forretningsmæssig forståelse, det er den helt sikkert i en del tilfælde, men det betyder jo ikke, at man ikke kan arbejde videre med den. Måske er der en eller anden intuitiv indsigt gemt, som kan give anledning til noget nytænkning.

Nu er det mange år siden, jeg frekventerede Handelshøjskolen i København, men jeg kender ikke den læreanstalt, som et sted, hvor man har en erkendelse af, at vi kun ved 4-5% af, hvad der er værd at vide. Og da de fleste på kundesiden er udklækket samme sted, er det måske derfor, at det ligger småt med nysgerrigheden.

Økonomi er ikke en eksakt videnskab, alligevel har økonomer for vane at udtale sig i meget eksakte vendinger, også når de kommer fra universiteterne. I virkeligheden er det forfærdeligt.

Budgetter bliver fremlagt som om, de er uafvendelig fremtid, og regeringens vækstpakke vil helt sikker og uden nogen som helst form for rysten på hænderne skabe 150.000 nye jobs. Sådan!

Hvor ved de det fra? Hvordan kan nogen vide noget om, hvad der sker i morgen?

Vi har selvsagt brug for modeller og prognoser, der kan sandsynliggøre effekten af diverse tiltag, men vi glemmer, at der er tale om et muligt udfald under en hel række af forudsætninger. Det kan være en rettesnor, men aldrig en sandhed.

Personligt finder jeg trøst i at tænke på de 95%, vi ikke ved. Det er et tema, jeg gerne mediterer over i kundemøder, hvor loftshøjden er på vej ned. Jeg forsøger at visualisere det mørke stof, fordi det giver mig ydmyghed. Det kan jo være kunden har ret. Og i hvert fald vil det være utidigt af mig at optræde skråsikkert.

Det lykkes ikke altid, men jeg gør mig umage. Og nu er ideen givet videre.

Hanne Feldthus er fast klummeskribent på Bureaubiz. Hun har udgivet bøgerne: “En arbejdsnarkomans bekendelser” og “Den stensikre vej til fiasko” og arbejder herudover som selvstændig kommunikationsrådgiver og branding-ekspert efter 12 år som strategisk direktør på reklamebureauet Wibroe, Duckert & Partners.

Hanne@hannefeldthus.dk