Af Lars Hedegaard Pedersen, journalist og kommunikationsrådgiver
Den nye kviklånsaftale skal stoppe markedsføring af dyre forbrugslå. Vi har talt med Dansk Annoncørforening om de mulige konsekvenser af den nye aftale.

Den nye såkaldte kviklånsaftale, der skal sætte en stopper for markedsføring af dyre forbrugslån, rammer også almindelige låneudbydere og er måske i strid med EU-lovgivning.

I går indgik alle Folketingets partier med undtagelse af Liberal Alliance en aftale, der skal sætte en stopper for dyre forbrugslån.

Aftalen bærer ifølge Dansk Annoncørforening præg af hastværk, da aftalen også rammer almindelige låneudbydere.

“Som den foreligger nu, rammer den meget bredere end de få udbydere af dyre, kortvarige forbrugslån, man har ønsket at sætte begrænsninger for,” fortæller Holger Wilcks, administrerende direktør for Dansk Annoncørforening.

Holger Wilcks fra Dansk Annoncørforening mener, at aftalen er problematisk.

Den nye aftale består blandt andet af et ÅOP-loft på 35  pct. og et generelt markedsføringsforbud for virksomheder, der udbyder forbrugslån med en ÅOP over 25 pct. Samtidig vil partierne bag aftalen indføre et forbud mod markedsføring af kviklån på tv og i det offentlige rum i sammenhæng med spil og gambling.

Markedsføringsforbuddet i forbindelse med spil og gambling indebærer, at hverken lån eller brands må markedsføres på tv eller i det offentlige rum, hvis det sker samtidig med eller i forlængelse af markedsføring af spil og spiludbydere.

Konsekvensen er, at f.eks. Skjern Banks markedsføringsmuligheder bliver begrænset, fordi man fra politisk side har ønsket at gribe ind over for Smut-Lån ApS. Er der en outdoor med en spilreklame på Banktorvet, må banken ikke hænge reklameskilte op i egne vinduer. Det er hverken rimeligt eller proportionalt, og derfor er det sandsynligvis også i strid med EU-retten,” siger Holger Wilcks.

Den kommercielle ytringsfrihed i EU bliver beskyttet af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Medlemsstaterne må kun begrænse den, såfremt det sker af hensyn til f.eks. national sikkerhed, offentlig sundhed eller for at beskytte børn og unge.

“Markedsføringsforbuddet mod forbrugslånsreklame i forbindelse med spil bunder i en myte om, at kviklånsudbyderne bevidst booker tv op ad spiludbydernes markedsføring. Hvis man fra politisk side havde gjort sig den umage at spørge bare en enkelt ekspert om, hvordan tv-booking foregår i praksis, kunne vi måske have undgået en aftale, der skyder med spredehagl og rammer de helt forkerte,” slutter Holger Wilcks. 

Parterne bag aftalen ønsker, at lovgivningen på området skal træde i kraft allerede den 1. juli 2020.

Kommentarer

Få nyhedsbrev

Tilmeld dig Bureaubiz’ ugentlige brief om bureauer, reklamefolk og marketing - og kom bedre rundt om branchen hver dag.

Tilmeld nyhedsbrev
En del af Creative Club