Kvinde- og racekamp i Oscar-reklame

Sine Patulski
redaktionsassistent

På torsdag er det kvindernes kampdag. Det fik Nike til at bringe en reklame ved Oscar-uddelingen i nat, der tematiserer kvinde- og racerettigheder.

Til nattens Oscar-uddeling viste Nike en reklame med tennisspilleren Serena Williams, som er lavet af Wieden + Kennedy og hedder Until We All Win.

Videomateriale fra Serena Williams tenniskarriere kører på billedesiden, samtidig med Serena Williams’ stemme kører som voiceover, hvor hun kommer med et stærkt budskab: “There is no wrong way to be a women.”

Reklamen tematiserer kvinder, racer og mødre.

I reklamen starter Serena Williams med at beskrive alt det, hun har fået fortalt, er forkert ved hende: Hun er for stor, for selvsikker, for sort til hendes hvide tennistøj og for motiveret til at være mor.

Og det er herefter, at hun modsiger dette, ved at slå fast, at der ikke er nogen forkert måde at være kvinde på.

Nike vil i forbindelse med kvindernes kampdag torsdag d. 8. marts, gerne anerkende kvinder og det de har opnået – og Serena Williams er en kvinde, der karrieremæssigt har opnået meget.

Se reklamen nedenfor.

https://www.youtube.com/watch?v=Ripg_LfJIeM