Leder du dine medarbejdere rigtigt?

Pia Osbæck
pia@bureaubiz.dk

Der er stor forskel på, hvordan ligevægtssøgende og spændingssøgende medarbejdere skal ledes. Det siger Helle Hein, der forsker i stress, og som har udgivet bogen Primadonnaledelse – når arbejdet er et kald. Læs her om forskellen.

Når medarbejdere går ned med stress, er løsningen som regel at kigge på, om der er balance mellem krav og ressourcer.

Problemet er bare, at ikke alle mennesker er ens, og mens nogle fungerer rigtig godt med faste rammer og en tydelig ledelse, arbejder andre bedst med fleksible rammer og autonomi.

Helle Hein – der er forsker, forfatter og konsulent – arbejder med et forskningsfelt, der deler mennesker op i ligevægtssøgende og spændingssøgende. Hun mener, at der er behov for et nyt stressparadigme fordi man overser de stressformer, der rammer de spændingssøgende.

”Det er en udbredt antagelse inden for motivation og ledelse, at mennesket er ligevægtssøgende og befinder sig bedst der, hvor der er balance. I arbejdsmæssig sammenhæng kan det være et kompetenceområde, som man mestrer,” siger Helle Hein, der i 2013 udgav bogen Primadonnaledelse – når arbejdet er et kald – baseret på feltarbejde på Det Kongelige Teater.

Helle Hein

Nogle befinder sig bedst i et spændingsfelt
Men der findes en del mennesker, der befinder sig bedst i et spændingsfelt. Det betyder ikke, at de søger spænding, men at de godt kan lide labyrintopgaver og at gå på opdagelse, siger Helle Hein:

”Spændingssøgende mennesker kan godt lide opgaver, hvor de ikke kan se løsningen på forhånd, eller hvor den måske slet ikke findes. De kan tåle ret store belastninger og at være uden for deres komfortzone.”

Til gengæld bliver de stressede, hvis de ikke kan se en mening med det, de laver.

”Det er meningen i arbejdet, der skaber robustheden for de spændingssøgende, og hvis den ikke findes, bliver de demotiverede og stressede,” siger Helle Hein.

Potentiel konflikt mellem de to typer medarbedere
Som leder skal man navigere i, at der kan ligge en umiddelbar konflikt mellem de spændingssøgende og de ligevægtssøgende, fordi de kan have svært ved at forstå hinanden.

”De ligevægtssøgende bliver virkelig irriteret, når andre ikke overholder regler, samtidig vil de spændingssøgende ofte udfordre regler, hvis de står i vejen for at skabe et godt resultat, så her kan der komme konflikter,” siger Helle Hein.

De to typer fungerer bedst under ret forskellige rammer, og derfor er det nødvendigt at tilpasse sit lederskab til typen i stedet for at problematisere deres mentale programmering, siger Helle Hein:

”Ind imellem skal man måske som leder sige til de ligevægtssøgende, at de gerne må fravige en regel, hvis den står i vejen for opgaven, og samtidig fortælle, at man som leder nok skal have vedkommendes ryg, hvis der opstår problemer.”

Helle Hein fortsætter:

”Og det kan blive nødvendigt at sige til den spændingssøgende, at man godt kan forstå, hvis det piner vedkommende, at økonomi eller kundespecifikationer betyder, at de skal gå på kompromis med standarden, men at en pragmatisk løsning på én opgave kan skabe bedre muligheder for at nå det ypperste på andre opgaver”.

Hvis man som leder ikke forstår, hvordan de enkelte medarbejdere motiveres, vil man – selvom det selvfølgelig ikke er hensigten – kunne komme til at stresse medarbejderen.

”Spændingssøgende er værdistyrede, og det er voldsomt for dem at opleve, at de ind imellem må gå på kompromis med deres værdier og faglighed. De føler, at de mister deres integritet. Mens ligevægtssøgende føler, at de er illoyale, hvis de ikke agerer i overensstemmelse med reglerne. Det er forskellige ting, der er på spil for de forskellige typer, og det skal man forstå som leder.”

Ikke et privilegium at arbejde anderledes
Det er ikke kun motivationen i arbejdet, der er forskelligt for de ligevægtssøgende og de spændingssøgende. Også faste arbejdstider kan være demotiverende for nogle.

”Kreativt arbejde foregår ofte i ryk, og man kan ikke altid styre, hvornår inspirationen rammer. Vi ved, at kreative medarbejdere ofte får deres bedste ideer, når de forlader arbejdspladsen. De har brug for fordybelse og pauser – og dermed fleksible rammer. Det skal man tage højde for i organiseringen af arbejdet. Det skal ikke betragtes som et privilegium at have fleksible rammer for arbejdet. Men hvis arbejdet er kreativt i sin karakter, får man det bedste resultat på den måde.”

Helle Hein er i gang med et forskningsprojekt, hvor hun forsker i den mentale programmering (ligevægtssøgende vs. spændingssøgende) og i de stresskilder, der rammer hhv. ligevægtssøgende og spændingssøgende.

Hun er en af oplægsholderne på Creative Clubs Bureauledersminar, hvor hun vil tale om ledelse post corona samt om ligevægtssøgende og spændingssøgende medarbejdere.

Se mere her om Bureaulederseminaret – øvrige oplægsholdere er Finn Graversen, Mogens Østergaard, Nils Ralund, Peter Hestbæk og Kim Jørgensen.