Omlægningen af en produktion til at være grøn er en dyr affære. Men det kan være dyrere at lade være. Op til Folketingsvalget i 2019 var klima og miljø på en klar førsteplads på listen over vigtigste politiske emner for danskerne.
Klimadebatten har for længst gjort forbrug til et slemt ord. Hensyn til klima og CSR har fået større betydning, når folk skal vælge produkter og mærker. At være ansvarlig er med andre ord blevet sexet.
Det har fået flere og flere virksomheder til at sætte mål om at blive 100 % cirkulære inden for en overskuelig fremtid. Én af de virksomheder er Ikea, der har sat sig netop dét mål til 2030.
I en artikel spørger The Drum Ikeas UK country sustainability manager, Hege Sæbjørnsen, hvordan det lige kommer til at gå, når virksomheden har over 12.000 produkter i deres kataloger. Hun indrømmer, at det ikke er noget, der kommer til at ske natten over – og påpeger, at det også kræver en tilpasning til forbrugernes mentalitet. Det er ifølge hende ikke noget nyt, at vi gerne vil understøtte den cirkulære økonomi, men e-commerce har givet os et andet forhold til produkterne:
“Vi er blevet vant til lynhurtig levering og utroligt lave priser. Vi er afhængige af bekvemmelighed. Så hvis vi faktisk vil have vores forbrugere til at gøre sig det besvær, det er at fikse noget i stedet for at købe noget nyt, så skal det være nemt, tilgængeligt og ideelt set billigt,” siger Hege Sæbjørnsen til The Drum.
Løsningen sidder i designet, siger hun. Hvis produktet er designet rigtigt, kan man fastholde forbrugernes engagement i brandet:
“Det er vigtigt at understrege, at det handler om at designe til genbrug. Vi har udviklet ni cirkulære designprincipper, hvilket betyder at vores produkter allerede fra starten er designet til at få nyt liv, blive repareret, samlet og skilt ad igen.”
Hun mener, at alle brands bør se den cirkulære økonomi som en mulighed for at skabe nye forretningsmodeller og nye måder at møde og engagere sine kunder.
“De her strategier betyder, at den cirkulære økonomi er kommet for at blive. Det er noget, vi er nødt til at forholde os til – om vi kan lide det eller ej. Derfor bliver virksomheder nødt til at tage en hurtig beslutning: Skal vi være proaktive og sætte os på førersædet – eller skal vi skrigende og sparkende slæbes ind på bagsædet? For lovgivningen begynder snart,” siger Hege Sæbjørnsen til The Drum med henvisning til bl.a. den kommende skat på plastik, der træder i kraft i UK i 2022.
At give produktet nyt liv
Et brand, der længe har levet og åndet den cirkulære økonomi, er Patagonia. Deres Worn wear-programmer skal være med til at sikre, at forbrugerne er engagerede og vender tilbage til Patagonia. Programmet betyder, at Patagonia tager 100 % af deres grej tilbage og genbruger det.
Til The Drum forklarer Alex Weller, Patagonias europæiske marketingchef, at programmet er med til at engagere fællesskabet omkring brandet, der også har haft succes med at afholde reparations- og genbrugs-events, hvor man kan købe repareret og tilpasset Patagonia-grej, der har fået nyt liv.
Den vej forsøger Lego nu også at gå ned ad. Her er udfordringen dog en anden end for Patagonia, hvor tøjet faktisk kan slides i stykker. Den ‘luksus’ har Lego ikke, da deres plastikklodser nærmest kan leve for evigt. Udover at have sat et mål om, at alle Legos kerneprodukter skal være lavet af bæredygtige materialer i 2030, forsøger legetøjsgiganten sig med et tiltag, der skal sørge for, at klodserne kommer i cirkulation og på den måde får nyt liv.
Lego Replay, som tiltaget hedder, skal give børn, der ikke har en legoklodser, en chance for at lege med dem. Tim Brook, vice-president for miljømæssig bæredygtighed hos Lego, forklarer til The Drum, at de fleste folk beholder deres Lego-klodser for at kunne give dem videre til deres børn.
Der er dog tilsyneladende også en lyst til at donere klodserne til andre, der kan få noget ud af dem, for i det sidste år har Lego Replay-initiativet modtaget over 100 ton Lego-klodser, der er blevet delt ud til velgørende formål.
