Lille webdesigner vandt over store PBS

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Nets (PBS) opgiver nu at fravriste webdesigneren Sten Axelsen netadressen, nets.dk og giver ham en undskyldning.

“De er klamme”. Sådan lød det fra webdesigneren, Steen Axelsen om det slagsmål, han var røget ud i med den dansk/norske betalingsformidler, Nets – tidligere PBS.

Sten Axelsen har i en årrække anvendt netadressen, Nets.dk – Sten skrevet bagfra – og den adresse ville Nets selvfølgelig gerne have fat i.

Problemet var bare, at man forsøgte at tryne ham til at aflevere adressen og da det ikke lykkedes at trække ham i domæneklagenævnet.

Nu opgiver man kampen og giver Steen Axelsen en undskyldning.

” Vi er kede af sagens forløb, særligt fordi vi føler, det har været præget af en række misforståelser,” siger pressechef Søren Winge i Nets til Computerworld.

Sten Axelsen har fået meget sympati oven på, at sagen blev kendt – og den har han givet haft brug for. som han skriver på sin hjemmeside:

“Jeg bruger alle mine vågne timer på at prøve at sætte mig ind i lovgivning, afgørelser mv. Advokatfirmaet Bech-Bruun er pudset på mig. PBS oplyser, at Bech-Bruun er Danmarks bedste og dyreste erhvervsadvokater, så det giver nogle søvnløse nætter.”

Men det var altså værd at stå fast.

For Nets betyder det, at de fortsætter med adressen Nets.eu.