Sikkerhedsstyrelsen under Erhvervsministeriet har udsendt et udkast til lovforslag, der fastsætter en række tiltag mod brug af lattergas til beruselsesformål. Det gælder bl.a. skærpede regler ved salg af lattergas til forbrugere og forbud mod besiddelse af lattergas på offentligt tilgængelige steder.
I samme udkast følger så dette tiltag: ”En obligatorisk mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder, hvor kroppens facon, størrelse eller hud er ændret”.
Mærkningsordningen søger transparens ved brugen af retoucherede reklamebilleder, altså ”urealistiske fremstillinger af kroppen”. Med udkastet til forslaget vil grove og systematiske overtrædelser kunne udløse fængselsstraf.
Lattergas og reklamebilleder ligger langt fra hinanden, og en mærkningsordning for retoucherede reklamebilleder ligger også langt fra Sikkerhedsstyrelsens ressortområde. Den har ansvar for teknisk sikkerhed og fører kontrol og tilsyn med bl.a. elinstallationer, fyrværkeri og gasområdet.
Erhvervsministeriet: Begge initiativer er forbrugerrettede
Har bureauer og marketingafdelinger virkelig overset noget: At indsatsen mod lattergas bliver sværere, hvis ikke de mærker retoucherede reklamebilleder?
Svaret er nej. For helt så meget skal der ikke lægges i de enkelte elementer i udkastet. Et lovforslag kan godt have flere forskellige og af hinanden uafhængige forbrugerbeskyttende formål.
Det oplyser Erhvervsministeriet i et svar til Bureaubiz og uddyber, at formålet med begge initiativer er forbrugerrettede.
Hvis man gerne vil stramme indsatsen mod lattergas til beruselsesformål, får man så – uden beregning – en obligatorisk mærkningsordning for reklamebilleder med i handlen?
Ikke nødvendigvis, lyder det fra ministeriet. Hvis det i en høringsfase viser sig, at der er opbakning til en del af forslaget og modstand mod en anden del, så kan enkeltelementer godt blive pillet ud af forslaget.