Flere og flere virksomheder bruger lydlogo og andre auditive effekter for at appellere til flere sanser på en gang. Men det er en balancegang at gøre det rigtigt.
Karsten Kjems, der er administrerende direktør i det danske musikdesignfirma, Sonic Minds og som har blandt andet Vestas, Nordea og DSB som kunder, mener naturligt nok, at virksomhederne skal tage deres lydlandskab seriøst:
“Stilhed er guld og man skal være varsom med at bryde den”, siger direktøren.
Og der er da også både gode og dårlige eksempler. De gode eksempler er for eksempel Apples Iphone, der siger “woosh”, når den sender en tekstbesked afsted og Q8s kasseapparater, der har lyd som når dækkene rammer kørebanens lameller.
Dårlige eksempler er, da TDC for to år siden brugte 10 millioner kroner på at få Bent Fabricius-Bjerre og Søren Rasted til at komponere en ny ringetone, hvorefter kundeklagerne væltede ind, fordi lydkvaliteten var for dårlig.
Samt DSB S-tog, der brugte 100 millioner kroner på at opsætte tv-skærme i alle S-tog, men hvor passagerne blev rasende over at blive tvangsindlagt til klangen af kommercialisme.
Ifølge Mona Juul, formand for DRRB, Danske Reklame- og Relationsbureauers Brancheforening, har lyd altid spillet en rolle i reklamebranchen, men tilgangen til den er blevet mere professionel.
Faktisk er der oprettet en professionsbacheloruddannelse for lydmarketingfolk på Sonic College ved UC Syddanmark, som i år begynder med sit 2. hold, hvor der er 24 unge, der får adgang til undervisning i lyddesign, komposition og lydbranding. Mens 110 ansøgere måtte gå forgæves.
Uddannelsen er så vidt vides, den eneste i verden med en undervisningsprofil, der kombinerer lyd, it, design og markedsføring.
Uddannelsesleder på Sonic College, Jakob Weigand Goetz, forventer derfor en stigende efterspørgsel fra ind-og udland på de færdiguddannede professionsbachelorer (Politiken Søndag, p. 10).
Brevet er blevet en luksusvare
Med en pris på 8 kroner for et A-brev er brevet på vej ud som et hurtigt medie og er til gengæld blevet en luksusvare. Det mener sociolog Eva Steensig:
“Brevet er ved at forandre sig til et medie, som godt må være langsomt. En følelseskanal, hvor det personlige budskab er langt vigtigere end den tekniske transport af information. Brevet kan noget særligt, hvis man f.eks. vil formidle noget til en, man holder af, eller konfrontere modtageren med noget alvorligt”
Den tolkning falder helt i tråd med Post Danmarks nye kampagne, hvor tv-spots gør opmærksom på brevets styrke.
“Brevet kan noget, som digitale medier ikke kan. Undersøgelser af danskernes brev vaner viser, at det ganske enkelt betyder meget mere for os at modtage et brev, end når vi f.eks. får hurtige og flygtige beskeder via sms eller på mail”, siger privatkundechef Henning Larsen fra Post Danmark.
Kun fem procent af de forsendelser, som Post Danmark håndterer i dag, er såkaldt privatpost (Politiken, Lørdagsliv, p. 8).
Brug IVAN til forstå tidsånden
Fællesskaber og livsformål er vigtige når forbrugeren vælger produkter og jobansøgeren vælger virksomhed.
Sociolog og HD i afsætning, Emilia Van Hauen, skriver i et indlæg i Børsen, at virksomheder, der vil være succesrige skal forstå at udnytte tidsånden, fordi de dermed vil være i stand til at afkode forbrugerens og jobansøgerens livsformål samt fællesskab.
Modellen, som Emilia Van Hauen anbefaler til at afkode tidsånden, hedder IVAN. IVAN står for Idealer, Værdier, Adfærd og Normer. Og disse fire elementer udgør ifølge forfatteren de samlede kræfter, som alle i et samfund er påvirket af.
Idealet er forestillingen om det man stræber efter. Værdier er det, der får os til at opleve meningen med det vi stræber efter. Adfærden er der, hvor kunden manifesterer sit valg og man skal derfor gøre det nemt og tilgængeligt at få omverden til at handle på ens tilbud. Normen er om man følger det eksisterende samfund eller om man bryder med det kendte og skaber noget nyt (Børsen, p. 5).
Branchefolk i medierne
Louise Lillesø har fuldtidsjob i Carat, hvor hun planlægger reklamekampagner på tv. Hun er også gift og har to små børn på 2 og 6 år. Som tidligere tennisspiller savnede hun den sportslige udfordring og træningsfællesskab og har derfor meldt sig til Challenge Copenhagen. Udfordringen foregår den 16. august og består af 3, 8 km svømning, 180 km cykling, og 42,195 km løb = en ironmand. (Politiken, Lørdag, p. 16).
