Mødeindustrien kårede årets bureau

FiG

Et ungt bureau, der stod bag lanceringen af Emirates, fik hæderen.

Det blev et kun knapt to år gammelt eventbureau, Eventuall, som i aftes fik hæderen ‘Årets Bureau’, da mødeindustrien afholdt sit årlige Danish MPI Awards.

Eventually vandt for lanceringen af Emirates – en event, der blev skabt i samarbejde med Skuespilhuset.

Emirates’ åbningsfest skete den 22. juni 2011, og det var første gang nogensinde, at Skuespilhuset åbnede sin store scene for 500 spisende gæster.

Eventually stod for hele projektledelsen, planlægning, design og implementering af åbningsfesten.

“Prælanceringen af Emirates i Danmark skulle markeres med et ekstraordinært event, der afspejlede kundens krav til kvalitet. Derfor gik vi nye veje og opsøgte Skuespilhuset for at lave en utraditionel og ekstravagant løsning,” siger Eventuallys administrerende direktør Rikke Nordentoft Damborg.