Magnetix udnævner 4 nye partnere

Finn Graversen
fg@kabelmail.dk

Dermed kommer bureauets partnerkreds op på 12. De fire rummer to kreative, en client service director og en udviklingschef.

Magnetix har nu fået 50 pct. flere partnere. Hidtil har der været 8 men 4 nye er netop blevet indlemmet i kredsen.

“Partnerskab er et spørgsmål om tillid og et signal om indflydelse. Det er i partnerkredsen, bureauets fremtid diskuteres og vedtages. Og så er der jo også et økonomisk aspekt,” siger Martin Bochineck.

Til det sidstnævnte kan tilføjes, at Magnetix i 2014 havde en bruttoavance på knap 110 mio. kr. efter en fremgang på ca. 33 pct. samt et resultat af primær drift på +31,5 mio. kr.

De fire nye partnere er:

  • Morten Kold

Han er Creative Director har ansvaret for bureauets front end team på 15 personer, der står for at skabe unikke brugeroplevelser på tværs af devices. Morten Kold har været på Magnetix i 9 år i forskellige roller.

  • Martin Leslie Chapman

Han er ligeledes Creative Director. Martin Leslie Chapman er ansvarlig for design teamet på 20 mand. Han har drevet teamet i de sidste to år og er kendt i branchen fra tidligere roller og mange priser. I år er han desuden udpeget til at deltage i juryen i Cannes.

  • Daniel Torp

Han er Development Manager. Daniel Torp driver 1 af 2 udviklings teams og dermed den tekniske implementering for nogle af virksomhedens allerstørste kunder. Daniel Torp har været hos Magnetix i 4 år.

  • Lars Harder

Han er Director of Project Services. Lars Harder driver bureauets project delivery team på 25 mand, dvs project managers og coordinators som sammen sørger for at programmer og projekter drives sikkert I mål. Lars Harder har været på Magnetix i 1 år og har en fortid hos bl.a. Creuna.

“De 4 mennesker bidrager hver især med noget helt unikt i forhold til bureauet og er med til at sætte standarden højt. Og så har de værdierne i orden,” siger Martin Bochineck.

Som man kan se på Lars Harder, kan man ret hurtigt komme frem til et partnerskab.

”Men man kommer ikke ind på bureauet og starter som partner. Det er vigtigt at vi mærker at samarbejdet fungerer. Det gælder i ledelsen men især også i forhold til kollegaer og kunder” siger Martin Bochineck.

Ud over ham selv er de øvrige partnere følgende:

  • Steen Østerbye

    CFO & Partner
  • Robert Grøndahl Winther

    CTO & Partner
  • Jimmi Eriksen

    Client Service Director & Partner
  • Nicholai Reinseth

    Creative Director & Partner
  • Sebastian Franck

    Creative Director & Partner
  • Rikke Clausen

    Director & Partner
  • Christina Rind Helsbro

    COO & Partner