Hver gang, mennesket har måttet forsvare sit værd og ære i man vs. machine-debatten, centrerer de tungestvejende argumenter som regel omkring præmissen, at robotter kan reduceres til døde, følelseskolde genstande, der ikke kan konkurrere med menneskets kreative, kunstneriske ånd.
På det seneste har kunstig intelligens dog gjort et seriøst indtog i den kreative branche, hvilket har fået Winston Binch, chief digital officer hos bureauet Deutsche North America, til at erkende, at ”AI-økonomien vil blive det mest distruptive, vi nogensinde har set”.
Blandt andet vil sodavandsgiganten Coca-Cola, der er verdenskendt for sine reklamer, fremover ’hyre’ AI bots til at kreere automatiserede narrativer til deres kommende kampagner.
Samtidig har bureauet McCann Japan skabt verdens første AI kreative direktør, der egenhændigt har produceret en reklame for Mondelez’ nye mint-pastiller. Den AI-genererede tv-reklame udkonkurrerede oven i købet en reklame lavet af en almindelig dødelig kreativ direktør.
Og så må vi ikke glemme Aiva, som er navnet på en AI-computer, der komponerer musikstykker og soundtracks for alverdens filminstruktører, reklamebureauer og spilproducenter.
Teknologiens kreative indmarch er imidlertid ikke kun forbeholdt gigantvirksomhederne. Internettet boomer med demokratiske og kreative tilbud til, hvordan man hurtigt og billigt kan få designet alt fra logoer til jingels.
Et eksempel i denne sammenhæng kunne være Logojoy; et online site, hvor man via fem lette trin kan designe et logo på under ti sekunder.
Bureaubiz har været forbi Urgent Agency og kreativ direktør Mads Quistgaard, hvor han afprøvede Logojoy for dernæst at reflektere over den kreative branches plads i fremtidens teknologiserede design- og reklameverden.
Videocredit: Albert Osbæck Adelkilde
En treårig med et træsværd
Teknologiens indtog på kreative processer rejser straks flere problemstillinger: Vil robotterne erstatte de kreative direktører? Hvilken plads har mennesket i teknologiens kreative fremgang? Og hvilken betydning får lettilgængelig og demokratiske sites såsom Logojoy for den kreative branches fremtid?
Ifølge Mads Quistgaard er Logojoy og tilsvarende værktøjer imidlertid ikke noget, der får ham til at råbe vagt i gevær. Tværtimod ser han ingen problemstilling i dette lille stykke software, hvis trusselsværdi han sammenligner med en treårig med et træsværd.
Videocredit: Albert Osbæck Adelkilde
Algoritmen: ’Just another tool’
Algoritmer er derimod en noget anden størrelse og kan – som det blev skitseret indledningsvis – ikke reduceres til en rørepind eller et rent og skært værktøj, som mennesket kan benytte. Faktisk er det i stigende grad algoritmerne, der bruger os.
“Vi troede, Facebook var et socialt netværk, der skulle connect’e os og få os til at vokse som mennesker, men det viser sig i højere og højere grad at være en reklameplatform, som tager penge for at promovere budskaber til højest bydende. På den måde har algoritmerne fået et dårligt ry, fordi de mestendels bliver brugt til at gennemskue menneskets forbrugsmønstre,” siger Mads Quistgaard.
Et godt eksempel kunne i denne forbindelse være det interaktive billboard, som M&C Saatchi satte op ved et busstoppested ved Oxford Street i London. Den digitale plakat – der tog sig ud som en standard reklame for et kaffe-brand – skiftede billede hvert flere gange i minuttet, fra minimalistisk display med få ord over teksttunge og farverige billeder.
Det unikke ved outdoor-reklamen bestod dog ikke i, at mange af forbrugerne kiggede på plakaten, men derimod at plakaten kiggede på dem – og indsamlede data. Ved brug af teknologisk ansigtsaflæsning og en genetikbaseret algoritme undersøgte teknologien bag billboardet, hvilken plakattype de forbipasserende kiggede på i længst tid og kunne hermed få svaret på, hvilken plakat der skulle sendes i trykken.
Mads Quistgaard mener dog, at algoritmernes ulemper også kan vendes til fordele og at teknologien i virkeligheden bidrager til at udvide vores verden og måden hvorpå, vi interagerer med den.
Videocredit: Albert Osbæck Adelkilde
Man vs. Machine bliver til Man with Machine
En enkelt multi-taskende robot, designet af Momentum Machines, kan lave en gourmetburger på ti sekunder og dermed erstatte et helt McDonald’s-bemandingsteam. Universal Robots’ nye robot-fabrikant kan blandt andet udføre malingsarbejde, skrue og lime. Ferrero og reklamebureauet Ogilvy & Mather Italia har allieret sig med en algoritme, som har skabt syv millioner forskellige Nutella-emballager.
I kampen ‘Man vs. Machine’ synes maskinerne at være langt foran på point.
Ifølge Oxford University vil hele 47 procent af alle amerikanske jobs være automatiseret inden for de næste to årtier. Verdensbanken spår, at robotautomatisering truer 69 procent af alle jobs i Indien og 77 procent i Kina inden for de næste 25 år.
Af frygt for socialt sammenbrud og underklassens revolt vil Microsoft-medstifter Bill Gates have jobstjælende robotter til at betale skat, sådan så overflødiggjorte medarbejdere kan omskoles.
Men hvor Bill Gates ser arbejdsløshed, socialt nedbrud og tryghedsproblematikker, ser Mads Quistgaard også muligheder: “Vi lever i den fedeste tidsalder overhovedet – designernes tidsalder!”
Dette udsagn kan måske klinge en anelse paradoksalt, da man netop ville påstå at en tid, hvor designerne, kunstnerne, komponisterne og andre kreative bliver udfordret af maskinernes komme, ikke just emmer af ’designernes zenit’ – tværtimod.
Men Mads Quistgaard mener, at det er tid til ,at ideen om, at kreativitet udelukkende er et menneskeligt funderet fænomen, der kun lader sig udspringe af Don Draper-inspirerede Mad Men-reklamefolk, er en myte.
Derimod ser han et stort potentiale i at dyrke samspillet mellem menneske og maskine og opfordrer os til at byde teknologien indenfor og lade os løfte af den frem for at lade os kue.
Videocredit: Albert Osbæck Adelkilde
“Jeg tror ikke på, at bureauerne blot kan læne sig tilbage og gøre det, som de gjorde før, og så samtidig gøre det bedst. Jeg mener derimod, at vi i dag skal tænke bureauer på nye måder og som et tværfagligt samarbejde med maskinerne,” siger Mads Quistgaard og slutter: “Branchen er på den måde i en ekstremt spændende position, hvis den blot omfavner de nye udfordringer.”
