Diskussionen er klassisk og har stået på i årevis. Det samme gælder afsenderen. Forbrugerrådet har i årevis været kritisk over for fødevarers emballager.
Ofte har det dog fremstået lidt frelst over for en virkelighed, der består af benhård konkurrence om forbrugernes gunst, som gør det noget vanskeligere at praktisere en mere ultimativ informationslinje på emballagerne.
Nu er Forbrugerrådet Tænk igen aktiv, og det har blandt andet ført til et opslag i Jyllands-Posten med en række eksempler på emballager, der enten er i gråzonen eller som direkte er blevet anmeldt for vildledende markedsføring.
Når det alligevel er værd at hæfte sig ved kampagnen, så skyldes det, at den rammer ind i en anden tendens, nemlig at forbrugerne gerne vil have mere ærlig markedsføring.
Fødevarepolitisk rådgiver i Forbrugerrådet Tænk, Camilla Udsen, taler således direkte ind i denne tendens, når hun til Jyllands-Posten siger:
“Derfor appellerer vi til virksomheder om, at de i stedet for at spekulere i, hvor langt de kan gå uden at overtræde lovgivningen, skal sætte sig i forbrugernes sted og helt ærligt overveje, om produktet giver det rigtige indtryk.”
Foreningen har samlet mere end 100 eksempler, og det er langt fra blot aggressive niche-brands, der går til grænsen.
På Jyllands-Postens opslag kan man for eksempel finde en smørspray fra Arla. Den sælges under Lurpak-brandet, og smør er nævnt som det første – men er faktisk det, der er mindst af. Produktet rummer kun 12 pct., mens rapsolie udgør en langt større andel.
Orkla har lanceret et brand, der hedder Gårdlykke, hvor man skaber det indtryk, at det kommer fra en gård i Havnsø. Men der er tale om en lagerbygning, og med småt fremgår det, at for eksempel skinken i en skinkesalat kommer fra EU.
Forbrugerrådet Tænk har direkte anmeldt Innocent for at give indtryk af, at nogle smoothies giver et særligt energiboost og styrker immunforsvaret.
Foreningen har også anmeldt både Kellogg’s og Nestlé for på morgenmadsprodukter at placere et mærke, der ligner det officielle fuldkornsmærke, selvom produkterne ikke lever op til, hvad der kræves for at kunne bruge mærket.
Konsulent Frederikke Thye fra DI Fødevarer afviser over for Jyllands-Posten kritikken. Hun fremhæver, at virksomhederne lever af at sælge deres produkter, og hvis forbrugerne får en dårlig oplevelse, så køber de ikke produktet.
Pointen er dog, at denne diskussion ikke handler om, hvorvidt produkterne er dårlige og vil give forbrugerne en dårlig oplevelse. De kan fint leve op til pris-/kvalitet-forventningen, men kan samtidig give en falsk forestilling om produktet. Og hvis man skal stræbe efter en mere ærlig markedsføring, så bør man måske søge at undgå dette.
