”Nu lukker du røven Holger”.
Sådan afsluttes, foreløbig, en diskussion på Bureaubiz – et kommentar-spor, der fylder tre gange så meget som selve artiklen, der inspirerede til reaktionerne: ”Reklamefolk fornægter kvinder – fordi de selv er mænd”.
Artiklen refererer et indlæg i Jyllands-Posten, hvori kreativ direktør i Public Communication, Hanne Schmidt, skriver, at kvinder undrer sig over, at produkter og kampagner ikke virker møntet på kvinder.
85 pct. af alle købsbeslutninger i Danmark træffes af kvinder, og alene dét burde være grund nok til at overveje kommunikationen til kvinderne. Og gerne på anden vis end standup-genren, understreger Hanne Schmidt.
Og det bringer os frem til førnævnte Holger, i form af Holger Wilcks. der er marketingchef i telesektoren – men som her blandede sig som privatperson, hvorfor arbejdspladsen i denne forbindelse er udeladt. Han får på hatten i debatten. Her forklarer han, hvorfor han gav sit besyv med:
”Mit ærinde er at gå i rette med en reklamemyte: De 85 pct. har eksisteret i mange år, fordi undersøgelsen, som tallet stammer fra, er ganske gammel. En statistisk valid undersøgelse, der imidlertid beskriver amerikanske husmødre fra 60erne. Nu er vi i Danmark i 10erne, og jeg har ikke set tilsvarende tunge undersøgelser, der bekræfter tallet. Jeg tror f.eks. ikke, at der er taget højde for de mange singlehusstande i Danmark – herunder også med mænd, der nok deres træffer egne beslutninger,” siger Holger Wilcks.
Fra LoweFriends blandede strategisk planner, Eva Vangkilde, sig i debatten, og henviser til en række nyere undersøgelser – herunder kildehenvisningerne i forbindelse med et diagram fra bogen Why Market To Women, som er (lidt skødesløst, undskyld. red.) indsat forneden.
”Det eneste, der er forældet her, er Holger Wilcks kildemateriale. Den oprindelige undersøgelse omfattede dagligvareområdet, og siden er øvrige områder kommet til – elektronik, biler, rejser, finansområdet, hvidevarer, etc.. Omfanget af kvinders kæmpe andel af købsbeslutningerne er ikke til diskussion, eller hidrørende gamle analyser. Kvindernes dominerende indflydelse på købsbeslutningerne er så væsentlig, at de marketingfolk (m/k) og virksomheder, der ikke forstår hvorledes forskellene mellem kønnene kan håndteres og målretter deres kommunikationen til kvinder mister et enormt potentiale,” siger Eva Vangkilde.
Holger Wilcks peger på, at reklamer, der ikke taler til kvinder, ikke nødvendigvis er et kønsspørgsmål, snarere et brancheproblem.
”Stil mænd de samme spørgsmål, som kvinderne er blevet stillet, og jeg gætter på, at de vil svare på samme måde: At reklamerne ikke henvender sig til dem, og at de ikke kan spejle sig i det mandsbillede, der vises, når f.eks. Luffe-fra-L’easy kører knallerten ind i drivhuset,” siger Holger Wilcks.
Her hæfter Eva Vangkilde sig ved, at det – uanset om mændene kan spejle sig eller ej – er en maskulin kommunikationsform – og at debatten bør dreje sig om, hvordan man kan målrette sig til kvinderne.
”Det væsentligste er, at der i udtalt grad – især i de kategorier, hvor kvindernes indflydelse endnu ikke er anerkendt og fuldt forstået – bliver talt på maskulin vis og brugt kommunikative greb, der primært klinger med et maskulint mindset og en maskulin måde at modtage kommunikation på. Der kan med fordel kommunikeres med afsæt i kvinders mindset – og hvis det gøres begavet, så løber hverken kvinder eller mænd skrigende bort,” siger Eva Vangkilde.
