Maxus-direktør går: Vi er enige om at være uenige

Peter Engholm
25@mail.dk

Niels Viby siger farvel, mens Maxus’ overordnede chef først i det nye år vil fortælle om planerne for bureauet.

Efter knap 5 år som adm. dir. for Maxus i Danmark, forlader Niels Viby nu sit job. Det sker ved årsskiftet og årsagen angives til at være uenighed om den fremtidige strategi.

“Vi er enige om at være uenige,” siger Niels Viby og fortsætter:

Når vi ikke er enige om den fremtidige strategi, som jeg skal stå på mål for, så er det eneste rigtige at drage konsekvensen.”

Han forlader dog bureauet med et vist vemod.

“Vi er startet helt fra bunden og er på 4-5 år blevet et full-service mediabureau med 14 medarbejdere, og jeg tror på bureauets muligheder på det danske marked,” siger NielsViby.

Maxus’ overordnede chef, Kelly Clark, ønsker ikke at uddybe årsagerne til Niels Vibys afgang, og siger, at man først i starten af januar er klar til at sige mere om, hvilke planer, man har for bureauets fremtid samt en ny chef..

Niels Viby fortæller, at han har nogle planer for fremtiden – men det er for tidligt at sige noget om dem.